Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
468 Norges Konge-Krenite.
soge Vinter-Foden pna Oplcmdet; men da det imidlertid, efter
Lcmds-Lov og Vedtcegt, var for snart at komme der igien paa
Omgang, saa bod Herserne og de rigeste Bonder ham til Gicest
og holdt ham frit.
Nordlig paa Hedemarken boede dengang en Mand ved Navn
Bjorn af gotisk Herkomst, som var lidt i Slcegt med Dron
ning Astrid og var desuden, som en gammel Beliendt, i hendes
Kridthuus, hvorfor hun ille alene havde betroet ham en Gaard,
men ogsaa gjort ham til sin Ridefoged bande nordlig pna Hede
marken og inde i Oster-Dalen. Kongen kunde derimod slet ikke
lide den Bjorn, og Venderne gav ham kun et slet Lov; men
iscer var Oster-Dolerne vrede paa ham; thi det havde truffet sig
i det Grcmde-Lag, der stod uuder ham, at der var blevet eu
heel Hob Kvceg og Svim borte, og dengang saa Bjorn lod lyse
Ranet op paa Thinget, sagde han hoit, at rimeligviis var det
begaaet nf dem der boede lcrngst fra andre Folk, til Skovs og
til Fjelds, hvormed han aabenbar sigtede til Oster-Dolerne; thi
de boer ncesten Allesammen vidt fra hinanden , Somme ved et
Vand og Somme paa Ryddepletter i Skovene.
Nu boede der i Oster-Dalen blcmdt Andre en Mand ved
Navn Rod, og han havde med sin Kone Ragnild to Sonner:
Dag og Sigurd, som begge var dygtige Karle, tog Ordet for
Oster-Dolerue paa Thinget, vi talte om for, og fralagde dem
Beskyldningen. Heraf tog Bjorn Anledning til at stikle paa dem,
fordi de tog sig det saa heftig og forte sig saa stadselig op baade
med Rustning og Klceder, og han lod sig forlyde med, det kuude
gierne ligne dem at have selv begaaet det Ran. Brodrene maatte
nu giore deres Bencegtelse, og dermed blev Thinget stuttet ; men
ilke lcenge ester, dn Kong Olav med sit Folge lom og var til
Gicest hos Bjorn Ridefoged, blev der llaget for ham over samme
Ran, og saa sagde Bjorn, at uden al Tvivl var det Rods
Senner, som havde gjort det Slarnsstylke. Desaarscig blev der
stiltet Bud efter dem, meu sciasuart Kongen sik seet og talt med
dem, sagde han sirar: at det var ille Foll med Tyvs-Mcerle, og
frikiendte dem for Beskyldningen.
Dermed var den Sag ude, meu nu bad Rods Sonucr Kongen
giore deres Fader den Wre at tåge til Takke hos ham i tre
Dage med hele sit Folge, og hvormeget end Bjorn raadte fra,
sagde Kongen dog Ja, kom ogsaa virkelig og blev stolt bevcertet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
