Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
498 Norges Kongc-Krsnite.
andet helligt Sted og gaae i Kloster; men hvad han mest bred
sit Hoved med, var dog at udfinde, om der var uogen Rime
lighet» for, at han kuude faae Norges Rige igien. Aldrig kunde
han imidlertid tcenke herpaa, uden at det faldt ham ind, hvor
ledes i hans ferste ti Regieringsaar Lyklen i alle Ting fulgte
og feiede ham, hvorimod den stden havde aldeles vendt ham
Ryggen, faa, hvad han tog sig for, gik bagvendt, tungt og tvcert
fra Haanden, og deraf reiste sig hos ham en Tvivl, om det ikke
dog var ufornuftigt at friste Lykken saa saare og vove sig med
en ringe Magt ind i et Land, der vrimlede af Fiender, aldenstund
hele Folket havde forpligtet sig til at giore Kong Olav Modstcmd.
Under saadcm Tvivlraadighed lagde Kongen vel Sagen i
Guds Hacmd og bad Ham lade times, hvad Han saae var
tjenligst; men dog blev han lcenge ved at vcere vankelmodig og
vidste ikke, hvad han stulde vcelge, fordi han syntes, der var bange
Knar, ihvor han vendte sig. Saaledes gik det, til en Nat,
Kong Olav havde ligget lcenge og grublet med svart Hoved
brudd over sin Forfatning; men da steete det, at han trcrt og
modig faldt i Slum mod Morgeustunden, dog ikke nnderledes,
end at han meente, han var vaagen, og horte alt hvad der gil
for sig omlring ham; og i denne Tilstand saae han en hoi, an
seelig Mand trcede hen for Sengen, hvem han faldt paa maatte
vcere Olav Tryggeson. Samme Mand talede til ham og sagde:
hvor kan du dog vcere saa forknyttet og raadvild, og hvad er
her saa meget at betcenke sig paa! Hvor kan det dog falde dig
ind at astcegge dit Konge-Ncivn, eller, hvad der i Grunden er
det samme: at blive her og leve af fremmede og udenlcmdste
Herrers Naade! Nei, reis du lun hjem til dit Arverige, som du,
med Guds Bistcmd, har saa lcenge styret og bor ei lade dig af
Undermcend berove; thi i Seiervinding over Fiender stal en Konge
soge Lykken, og falder han med sine Mcend i Marken, det har
han Mre af! Er det kcmstee et Sporgsmactt, om du har Retten
paa din Side? Nei, det kan du aldrig tvivle om, med mindre
du selv vil lukke dit Oie for Scmdhed, og trostig kan du drage
Svcerdet, sitter paa, at Gud vil give dig Vidnesbyrd som Lan
dets retmcessige Hovding!
Herpaa vaagnede Kongen, det kom ham for, som han endnu
skimtede Mcmdens Skulder, idet han vendte sig, og fra dette
Oieblik af tog han Mod til sig og fattede det faste Forscet at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
