Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
552 Norges Kongc-Kreuite.
>
opholdt sig, som nu tog overmaade vel imod Magnus sin Stifson,
og holdt, for hans Skyld, et stort Stcevne med Svensterne paa
Hongre, hvor hun da talede og sagde: os haver gicrstet en Son
af Kong Olav den Hellige, som hedder Magnus og agter sig
hjem nu til Fcedernelcmdet, at giore sin Arveret giceldende, i
hvilken Vegivenhed det er mill. store Skyldighet) at understotte
ham, aldeustund han, som hver Mand veed baade her og i
Norge, er en Stifson ad mig. Jeg har derfor ogsaa isinde at
giore alt hvad der staaer i min Magt, for at han ret kan komme
til Krcefter, saa baade Folk og Gods stal vcere uspart, og Alle,
hvem der vil giore ham godt Folgestab, stal have mit bestandige
Venstab. Ja, for at man kan vcere des vissere paa, at det er
til hans Tjeneste, alt hvad jeg eier og har eller kan afsted
komme, gior jeg hermed vitterligt, at jeg selv vil giore ham
Selstab paa Toget.
Saaledes talede hun baade vidt og bredt og meget kiont,
men da hun var fcerdig, tog Svensterne Ordet og sagde: det
var, som man veed, tun liden Wre de vandt, der fulgte hans
Fader derop, og da det nn vist med et Varn til Hovding, vil
ilke gaae bedre, saa har vi desaarsag stel intet Mod paa den
Reise.
Men, sagde Astrid, hvem der gior Paastcmd paa at have
Mod og Mcmds Hjerte, vil dog aldrig lade sig kyse af det; thi
hvem der har selv mistet Blod eller Venner og Frcender i Kong
Olavs Folge, er han Karl for sin Hat, da gaaer han nu netop
med til Norge, at tåge sin Bod, hvor han fik sin Vane!
Omsider lod ogsaa virkelig Mange sig overtale af Astrid
til at folge med Magnus til Norge, som Sighvat Skjald for
melder sigende:
Astrid maa med Priis jeg ncevne,
Thi for Magnus talte hun
Lydt til Svensterne paa Stcevne
Saa, med Fynd, af Hjertens Grund,
Nt ei bedre gik i Ben
Moder for sin egen Sen !
Ja, det Vidnes stal med Glcede:
Hun, ncest Gud, det meest har voldt,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
