Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
- 84 -
Ak, hvor dit Haab laa visnet som et Lig,
har du en døvende Allegro spillet
og vakt min Sorg, der vilde glemme sig
og vakt mit Hjertes Længsel, der var stillet.
Hvad det maa have været for Kvinder at
læse et saadant Digt for første Gang! For dem,
som gik omkring med smilende Læber og en
kvalt Hulken i Hjertet. Enhver af dem har
tænkt: „Mig har han ment". Behøves andet
Bevis for en Digters guddommelige Mission end
denne Evne til at klare det pinefulde uklare i en
Tid eller i et Menneskehjerte, og ved denne
Forstaaelse bringe et saaret Menneskehjerte den eneste
Trøst, det er istand til at tage imod.
** *
Med Wergeland kan vi altsaa sige, at den
gamle, stereotype Kvindeskildring hører op i
Litteraturen. En ny Tid kommer, en Tid, da
Menneskene bliver ganske anderledes lydhøre for
Sjælens Bevægelser, da Digterne begynder at se
virkelige Kvinder, og skildrer, hvad de ser.
Kvindernes nye Plads i norsk Digtning begynder
ikke med Camilla Colletts Bror, den begynder
• med den Mand, der stod Camilla Collett aandelig
nærmere, og som havde havt mere Betydning for
hende end hendes egen Bror, nemlig Welhaven.
Det, som Camilla Collett lider og strider for, det
bringer Welhaven frem i sin Digtning. For første
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
