Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
«7
kan få en såret sjæl i lænker lagt;
en ånds elendighed
af sindets gift sin føde kårer
dens synd er gavn, dens lægedom er tårer.
Når sjældent nu jeg gæster eders hjem,
I kære, kære du, jeg flygter fejg;
for mødet kalder frem
savn, der skal sove, håb, der dødes ej;
selve den lindring, der er dulgt i dem,
den tåler næppe jeg; —
så dybt jeg mærker pilens vunde,
at om den drages ud, jeg går til grunde.
Til hjemmets kulde bær’ jeg eders kald:
»Hvi har dit åsyn ej sit vante drag?» —
1 bringer mig til fald;
jeg kan ej le i verdens golde lag,
jeg kan ej mer formumme mig som skjald,
om mægtig eller svag,
i livets fastelavn. Jeg droges
mod fred, og kun hos jer den mig betoges.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
