- Project Runeberg -  Nils Bosson Sture. Historisk fortælling i tre samlinger / 2. Kongekronen /
8

(1897) [MARC] [MARC] Author: Carl Georg Starbäck With: Harald Wieselgren
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

.8

NILS BOSSON STURE.

«Mener De det! . . . Og hvem?» spurgte den lille med
en Iver, der vakte den andens Opmærksomhed.

«Helmich!» ytrede denne ganske lavt.

«Helmich!» gjentog den lille, blev med ét bleg og stirrede
paa sin kraftige Medbroder, som om han havde seet et Syn,
eller som om han havde følt en kold, klam Slange glide over
sin Hals.

«Hvad nu, Broder . . . hvad har De imod Helmich?»

«Ak, Broder, Broder», stammede den lille, hvis Stemme,,
trods den Vrede og Smerte, der stod at læse i hans Øine,
kun lidet forandredes, «hvad jeg har imod denne Mand, hvis
Navn jeg ikke vil udtale . . . Erindrer de, ærværdige Fader,
Erkebisp Olof? Jo, det gjør De, men De kjendte ham ikke
saa godt som jeg ... De saa ikke hans stride Taarer, De
hørte ikke hans Suk og Klage, da han ikke kunde redde den
strenge Ridder, Hr. Erik Puke; — De véd ikke, hvor mild og
god og venlig han var mod alle, men jeg véd det, jeg, thi jeg
var med ham, var med ham paa hans sidste Reise, da vi
drog til Hr. Kristen Nilsson paa Nykøping, og dér ...»

Den stakkels Graabroder maatte holde op for at samle
sig. Erindringen om den kjære Erkebisps Død syntes
fuldstændig at ville overvælde ham. Hans Tilhører aibrød ham
ikke, men lod Erindringen tage sin Ret. Omsider spurgte han:

«Og Helmich, han, som nu har mere Magt over Erkebispens
øre end nogen anden, skulde han have noget at skaffe med
Erkebisp Olof?»

«Min kjære, naadige Herre døde af Gift!» ytrede den lille
Munk og nikkede med Hovedet, som om han derved mente
at bekræfte sin Tale, «og Giften fik han i Mandelmelk, og
Mandelmelken ...»

«Kom ved Helmich fra ... ?»

«Ja fra . . .» tilføiede den sørgende, «jeg har ikke udtalt
Navnet hverken paa den ene eller den anden. Men én findes,
som ved det, og han dømmer . .. Dog skulde jeg have Lyst til
at se, om Erkebisp Jøns Bengtsson skal vandre ved Siden,
saa mægtig han end er . . .? Jeg var i Uppsala Domkirke,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:48:17 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nnbosson/2/0014.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free