- Project Runeberg -  Nils Bosson Sture. Historisk fortælling i tre samlinger / 2. Kongekronen /
75

(1897) [MARC] [MARC] Author: Carl Georg Starbäck With: Harald Wieselgren
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

KONG- KARL OG FORRÆDERNE.

75

hans Tunge talte for, og til hvis Talsmand hans Handlinger
gjorde ham.

Den nyvalgte Erkebisp blev saa forbitret, da han saa, at
alt, hvad han og hans Frænder havde bygget op, styrtede
sammen under deres Fødder, at han forlod Stockholm og red
til det nu færdige Slot Almarstæk. Det var Onsdag. Men
Torsdag den 20de Juni 1448 samledes man i St. Gertruds
Gildestue til Kongevalg, og efter høitidelig Bøn og Sang
iværksattes dette, og Karl Knutsson fik, af enogsytti Stemmer,
de treogsexti. En øredøvende Jubel gik gjennem Salen, en
Jubel steg op til Skyerne fra de tusinder, der udenfor
Gildestuen afventede Valgets Udfald, og det gjenlød siden fra det
hele Land. Det var en Blomst, hvis Duft gjorde Karl lige
saa lykkelig som Bondens rige Grøde, der tilskrevs hans
Konges Lykke.

Saa fulgte Toget til Gotland, hvor alt lovede Karl den
største Lykke. Det hele Land og selve Byen Visby faldt i
hans Hænder, og Kong Erik sad indestængt paa sit Visby i
det ene Hjørne af Byen og maatte tilslut dagtinge og love at
afstaa øen til sin fordums Marsk mod at erholde Øland og
Borgholm. Kong Erik overlod vel siden Visborg til Danskerne,
men endnu medens Karls Høvedsmand indehavde Øen og
Byen, fik Kong Karl Brev fra Norge om, at ogsaa dette Riges
Almue vilde have ham til Konge,

Det var derfor ikke underligt, om Karl lulledes ind i sin
Tro paa en usvigelig Lykke med sine Foretagender. Men
Medgangen affødte Overmod. Han begyndte at glemme sine
gamle Modstandere. De svævede bort fra hans øine, jo mere
Himlen udstrakte sit klare Blaa over ham, og han modtog dem
og behandlede dem som Venner, naar han siden traf dem.
Saa var Tilfældet med Herrerne af Oxenstjerna-Slægten, saa
var det med Magnus Gren. Det kan synes, som om ogsaa
dette var en Handlemaade, som var dikteret af Klogskaben, og
at han paa denne Maade bedst vilde kunne vinde sine Fiender
og forene dem med sig, men han gik forlangt, hans Godhed
slog over til Slaphed. Han overøste dem med en Magt, der,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:48:17 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nnbosson/2/0081.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free