- Project Runeberg -  Nils Bosson Sture. Historisk fortælling i tre samlinger / 2. Kongekronen /
85

(1897) [MARC] [MARC] Author: Carl Georg Starbäck With: Harald Wieselgren
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

KONG- KARL OG FORRÆDERNE.

85

i Stilhed indladte af en Graabroder, der af Ridderen var bleven
forberedt og for en liden Del indviet i Hemmeligheden. Han
førte Kongen og Ridderen ind i et lidet Værelse med et Vindu
ud til Brødrenes Samtaleværelse, hvor Nils Bosson skulde
have Møde med Forræderen.

Trods Kongens Uvilje mod Nils og trods hans Ønske om
at blive ham kvit, havde han dog aldrig tvivlet paa hans
Troskab, og endnu efterat han var kommen ind i det trange,
mørke Værelse, kunde han ikke bevæge sig til at tro paa
Muligheden af at finde det Bevis paa Utroskab og Forræderi,
som Ridder Jost havde udlovet. Han var næsten overbevist
om, at Ridderen havde taget feil og i sin Iver havde ladet
sig lede af en aabenbar Misforstaaelse. Jo mere Kongen
tænkte .derpaa, desto mere overbevist blev han derom, saa at
da de havde siddet der en Stund, hviskede han til Ridderen:
«Jeg er tilbøielig til at tro ... De er bleven urigtig
underrettet . . . han kommer ikke.»

"Hav Taalmodighed, Herre Konge», svarede Jost,
«jeg er saa overbevist om, at han kommer, at jeg vover mit
Liv derpaa!»

Den Sikkerhed, hvormed Svaret udtaltes, bragte den
tvivlende Konge derhen, at han saagodtsom lod hele Sagens
Afgjørelse bero paa et eneste Træk, nemlig Nils Bossons
Optræden i Klostersalen eller ikke. Kom han til et hemmeligt
Møde med en Forræder, saa gav han sig allerede derved Skin
af at være Forræder selv. Kongen var dog fremdeles af den
Tanke, at dette var umuligt, og Ridderen, der aldrig lod en
gunstig Leilighed gaa sig af Hænderne, sagde:

«Men eftersom De har Mod til at se deres Skjæbne i
øinene, min naadige Herre og Konge, om De sætter nogen
Pris paa den Tjeneste, jeg har kunnet vise Dem, idet jeg har
bidraget til at blotte kanske den farligste af de Forrædere,
som nogensinde har nydt Deres Gunst og omgivet Dem, vil
De da tillade mig ...»

Ridderen begyndte at stamme, ligesom om han ikke havde
vovet at fortsætte, men Kongen opmuntrede ham dertil.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:48:17 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nnbosson/2/0091.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free