- Project Runeberg -  Nils Bosson Sture. Historisk fortælling i tre samlinger / 2. Kongekronen /
121

(1897) [MARC] [MARC] Author: Carl Georg Starbäck With: Harald Wieselgren
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

EN SOLSTRAALE. 127:

Paradis, og Felt efter Felt dukkede op og belystes, og Engelen
med det blinkende Sværd syntes at vinke til ham om at
betræde Stien paa blomstergrøn Eng.

Han saa op, og Morgenrøden i hans Hjerte steg høiere,
naar hans Blik faldt paa den underbart skjønne Jomfru, som
stod der, ligesom en Bekræftelse paa Engelens Vink, selv en
vingeløs Engel i sin hvide Dragt, sammenheftet om Halsen
af en Ædelsten og holdt sammen om Livet af et guldvirket
Bælte idet hele hendes Hjertes Rigdom straalede ud af de
skjønne Øine.

Nu laa saa øiensynlig den bitreste Sorg udtrykt i
Jomfruens Øie, at Nils greb hendes Haand uden længer at kunne
betvinge sit Hjerte.

«Det er min Kjærlighed, som driver mig bort fra Dem . . .!»
sagde han med skjælvende Stemme og uden at kunne hindre
Fugtigheden i sine Øine fra at flyde over og i Form af en
Taare falde ned over hans Kind.

Han følte, hvorledes den lille Haand skjalv i hans, og han
havde neppe udtalt Ordene, førend han angrede det.

«Jeg véd det, jeg véd det», svarede hun hurtig, «men
jeg troede aldrig, at det var sandt».

«Hvad véd De?» spurgte nu Nils med Varme, «hvad véd
De Brita, som De ikke har troet paa?»

«At de havde en Jomfru kjær, og at De ikke kunde vinde
hende, fordi ...»

Jomfruen overvældedes af sine Følelser. Hun maatte
øiensynlig anstrænge sig for at faa frem Ordene, men
Anstræn-gelsen syntes at kræve alt hendes Blod; thi hun stod der hvid
som Sne, og hele hendes Legeme rystede som af en
Febergysen.

«Det har sin Rigtighed, Brita, det har sin Rigtighed», sagde
Nils langsomt, «men har man ogsaa sagt Dem, hvorfor jeg
ikke^kan vinde hendes Haand?»

«Ja?» pressede Brita frem med skjælvende Læber.

«Og vil De sige mig det?»

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:48:17 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nnbosson/2/0127.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free