Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.124
NILS BOSSON STURE.
«Saa frygter du ikke Menneskenes Dom?» spurgte Nils,
idet han drog Jomfruen ind til sig.
«Nei, nei», hviskede hun og saa saa varmt og viljefast
op paa Ridderen. «Hvad spørger vel Strandens Blomst efter
den Smuds, som Menneskene kaster paa Bølgen ved dens
Side. Flyder hun fri og stærk, og ser hun sit Billede i hans
Speil, saa er hun lykkelig, og den gode Gud renser nok bort
de onde Menneskers Smuds fra hendes Elskede!»
«Ak, du kjender ikke Verden og Menneskene, min
deilige Mø!»
«Men jeg kjender Gud og Guds Moder!»
Der laa en saadan fast Tro, en saadan inderlig
Fortrøstning i dette Udraab af den skjønne Jomfru, at derfra udgik
ligesom en himmelsk Kraft til at styrke og stadfæste, saa at
Nils følte sit Hjerte svulme af Mod og Fryd, og han
velsignede den Smertens Stund, der havde foraarsaget denne
ubeskrivelige Lykke.
Da viste en Skygge sig i Lunden, og en kraftig, rask
Stemme sagde, idet et Par Arme omfavnede de to elskende:
«Saa vil jeg have det, og dette har mit Øie længtet at se
længe før nu!»
Det var Tord Karlsson, der havde gaaet ud for at opsøge
Nils, efterat han af Samtalen med Kongen og hans Svoger,
der var bleven fortsat inde hos Kongen, siden Dronningen var
kommen sig efter sin lange Besvimelse, havde faaet høre, hvor
uoprettelig den første havde forbrudt sig mod hans Ven.
Saavel dette som det Syn, der mødte ham, da han traadte
ind i Lunden, stemte hans Sind høitideligt og vakte hos ham
en Bevægelse, som han ikke kunde skjule.
Jomfru Brita greb med Varme Broderens Haand, og Nils
lagde sin Haand paa hans Skulder, mens hans Arm fremdeles
laa omkring den elskedes Liv. Men Tord gav ingen af dem
Tid til at sige noget.
«Jeg ved, hvad I vil sige, men det er overflødigt», sagde
han. «Jeg kjender dig Nils, jeg kjender dig kanske bedre,
end min Søåter gjør, og skjøndt jeg endnu er uden baade
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
