Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.132
NILS BOSSON STURE.
«Saa meget maa jeg sige, at hvad jeg har at meddele
Dem, er vel værdt en Times Ophold eller to.»
Og dette bestemte Nils og Tord til at hvile et Par Timer
i Byen, og Manden fulgte dem, til de flk sine Heste i Stald
og selv kom ind i et Værelse, hvor de kunde være
uforstyrret. Men da de vel var komne ind her, og Tord nærmere
havde fæstet Øinene paa Manden, hvis Træk han allerede fra
det første Øieblik af syntes at have seet før, troede han at
gjenkjende ham.
Det var en undersætsig Mand, og hans veirbidte, arrede
Ansigt viste, at han havde været med i sine Dage baade i
Leg og Alvor. Han syntes paa Forhaand at ane, hvad
Ridderen vilde sige og forekom ethvert Spørgsmaal derved, at
han kastede sig for hans Fødder og bad om hans Forladelse.
«Hvad vil De?» spurgte Tord og trak sig tilbage. «Hvad
har jeg vel at forlade Dem?»
«Mindes De ikke Reso Kirke?» spurgte Manden. «Jeger
Jøsse Bosson, som da kom med Bud til Dem fra Hr. Nils, at
De skulde møde ham ved Reso Kirke; det er nu over otte
Aar siden.»
Nu stod Erindringen om dette klart for Tord. Det var
Sjørøveren, som der vilde overrumple ham; men som han
istedet tilredte saa ilde, at han den hele Sommer maatte ligge
i tilsengs hos den hæderlige Sognepræst i Reso, indtil han først
sent paa Høsten kunde tænke paa at drage over til Sverige.
Han var siden kommen i Kristofers Tjeneste og var nu
Svendehøvedsmand hos Kong Karl.
«Kan De glemme, hvad jeg havde i Sinde at begaa mod
Dem?» fortsatte han. «Jeg har lorlænge siden forladt dem,
der kaldte sig Guds Venner og alles Fiender, og tjener nu
samme Konge som De.»
«Af Hjertet forlader jeg Dem», svarede Tord, greb hans
Haand og reiste ham op. «Hvad De da vilde gjøre mig, det
var som Fiende; nu er dette glemt, især da jeg tænker,
jeg gav Dem et Mindehug, som jeg i Deres Sted neppe vilde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
