- Project Runeberg -  Nils Bosson Sture. Historisk fortælling i tre samlinger / 2. Kongekronen /
144

(1897) [MARC] [MARC] Author: Carl Georg Starbäck With: Harald Wieselgren
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

.144

NILS BOSSON STURE.

da han ikke, som han havde skrevet til Kongen, indfandt sig
i Søderkøping for der at aflægge Regnskab.

Til Danmark og Kong Kristian blev Forholdet mere og
mere spændt. Mødet i Avaskær fandt Sted, men blev uden
nogen Frugt. Kong Karl forlod Kalmar og drog op i Landet
til Moratorp, og Danskerne greb derved Leiligheden til at
bryde op og forlade Mødet.

Karl havde taget sine Forsigtighedsregler, men de blev
ham selv til Skade. Det Overfald fra Kong Kristians Side,
hvorom Magnus Gren havde talt, udeblev, og Kristian selv
flygtede, da han fik høre om den svenske Konges Rustninger,
ud paa Flaaden. Istedet viste Faren sig for Karl fra et
ganske andet Hold, skjøndt den tøvede lidt med at indfinde sig
og derfor ikke aldeles kunde vinde den Styrke, som den ellers
vilde have gjort, da Karls Opmærksomhed var optaget paa
andre Kanter.

Kongen begav sig fra Kalmar til Vadstena, men her fik
han Underretning om, at man fra Norge var brudt ind over
Grænsen og herjede i Værmland, og kort efter kom Magnus
Gren seilende med en Flaade op Østersjøen og satte Folk i
Land ved Kolmården, medens Olof Axelsson fra Gotland havde
gjort Landgang ved Stækeholm og hærjet og plyndret i
Tuna Len.

Nu vidste det sig tydeligt, at Karl med Sværd i Haand
maatte værge sin svenske Krone, om han vilde beholde den,
og paa et Raadsmøde i Stockholm den 6te Januar 1452 blev
der paa Kongens Opfordring besluttet at gribe til Vaaben mod
den forræderske Kong Kristian. Og Bud udgik overalt i
Riget, og saa villig efterkom man Kongens Befaling, at inden
kort Tid rykkede en Hær paa 50,000 Mand fra forskjellige
Kanter ned til Grændsen, hvor Markaryd i det sydvestlige
Småland bestemtes som Mødested for de forsjellige
Afdelinger.

Da Kongen selv kom til Markaryd og red frem mellem
de endeløse Skarer, svulmede hans Hjerte af Stolthed og
Seiersdrømme, og det glædede ham at se de mange Beviser

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:48:17 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nnbosson/2/0150.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free