Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.166
NILS BOSSON STURE.
vendigheden af hans Nærværelse ved Banneret pressedes han
saaledes, at han var Fortvivlelsen nær.
«Ved Guds dyre Blod, hvad skal jeg gjøre?» stammede
hans skjælvende Læber.
«Vær ved godt Mod, Herre, og lad et Par ’tro Svende
vente her med Heste, saa redder jeg Jomfruen for Dem . . .
hun er Dem tro, det hørte jeg dernede, og hun lader sig ikke
tvinge af den lede Hr. Jost.»
Tord betænkte sig, inden han svarede, men saa
udbrød han:
«Jeg maa se, jeg maa tale med hende, vis mig Veien,
Brodde?»
Brodde gjorde Indvendinger, men det hjalp ikke, og
Lykken var dem forsaavidt gunstig,* som den Del af
Gaardsplad-sen, hvor Brønden fandtes, var tom for Folk. Thi Tords egne
Svende var for længe siden brudt op, og Ridderens Heste stod
opsadlede i Nærheden af Slotstrappen. Det gik saaledes let
at komme ned i Brønden og ogsaa henad den besværlige
Løngang til Værelset udenfor Jomfru Ilianas Fængsel.
Her saa de atter Lyset gjennem Sprækken og Tord
styrtede frem med Ilianas Navn paa sine Læber.
Inde i Fængslet hørtes et Bulder, som om en Dør holdt
paa at blive stængt, men saa blev alt stille. Brodde greb
heftigt Ridderens Haand og hviskede:
«Vær stille, Hr. Tord, saafremt De ’ikke vil Jomfruens
Død . . . jeg mener, at hendes Forfølger er inde i Fængslet.»
Tord trykkede sin Pande saa haardt mod Stenen, at man
skulde troet, der blev Mærke derefter, men han lod sig dog
standse og anstrængte sig for at lytte. Det varede længe,
længere end hans heftige Sind kunde taale, før den mindste
Lyd hørtes derindefra. Uden Tvivl havde den, der var
derinde, hørt Raabet, men da han ikke kjendte til eller kunde have
den fjerneste Tanke om, at nogen befandt sig der ved Siden,
tog han det for afgjort, at nogen maatte have fulgt i hans
Spor, og han tøvede derfor, til han havde forvisset sig
herom.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
