Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DEN DØDÉ DRONNINGS BØN.
j g j
en Hær af Adelsmænd og Almue havde samlet sig ved Dalby
Kloster. Derhen var Ridder Jost bleven ført fra Borgeby,
da han om Natten efter Erkebispens Besøg under et heftigt
Ridt for at tilse, at Kongens Befaling blev efterkommet af de
særskilte Hærafdelinger, havde styrtet med sin Hest og brudt
et Ben. Denne Omstændighed kanske ligesaa meget som
Nødvendigheden af ikke at lade efter sig i sin Vei nogen
•fiendtlig Styrke, der, hvor ringe den end til en Begyndelse
maatte være, dog kunde blive et Samlingspunkt for Landets
Forsvarskræfter, voxe til og blive farlig — dette bestemte
Kongen til at skynde sig til Dalby Kloster ad den korteste
Vei med den Styrke, han havde hos sig.
Fienden var dog langt stærkere, end Kongen havde
formodet, og langt overlegen de Folk, han havde med sig. Men
Kongen og hans to hundrede Riddere satte Sporerne i sine
Heste og styrtede sig øieblikkelig mod Fienden. De øvrige
.Svendehobe fulgte, og Jomfru Maria straalede høit i Solen
over de svenske Krigeres Hoveder. Marken syntes at gynge
under de tunge, jernklædte Hestes Hove, og Sridsraabene steg
mod Skyerne.
Men den fiendtlige Hær viste sig at være ledet af gode
og duelige Folk. I Spidsen saa man en statelig Ridder i
mørkeblaa Staalrustning og med Totternes Ætmærke paa sit
Skjold. Han red langs Linjen og stillede sig paa venstre Fløi
øg raabte til Anfald, netop som Kong Karl og hans Riddere
kom dem ind paa Livet.
Der blev en heftig Strid, og snart opløstes Geledderne,
•og det blev en Kamp Mand og Mand imellem, hvorved den
personlige Styrke, Smidighed og Aandsnærværelse fik
Anledning til at udmærke sig i al sin Glans. Kongen
udmærkede sig fremfor andre, og man saa hans hvide Fjærbusk
stadig dér, hvor Faren var størst, og altid spredtes Hoben for
ham og gav Plads. Paa denne Maade kom han tilslut fra
den ene Fløi over mod den anden, hvor han mødte den
fiendtlige Rytter i den staalblaa Rustniug.
Kongekronen. 12
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
