- Project Runeberg -  Nils Bosson Sture. Historisk fortælling i tre samlinger / 2. Kongekronen /
180

(1897) [MARC] [MARC] Author: Carl Georg Starbäck With: Harald Wieselgren
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

180

NILS B08S0N STURE.

mod denne Kant. Først saaes nogle faa, siden flere sprænge
afsted henover Marken i samme Retning som Kongen og
Ridderen. Kongens Hest var dog langt rappere og stærkere end
hans Forfølgers, saa han fik et betydeligt Forsprang.

Et lidet Skovholt laa i Kongens Vei, og han forsvandt
mellem Træerne, men hans Forfølgere anstrængte sine Heste
til det yderste for at naa ham, inden det lykkedes ham at
komme gjennem Skoven.

Karl indsaa tydeligt den overhængende Fare. Den lille
Skov var meget tæt, og han begyndte at angre, at han ikke
hellere havde taget Veien omkring den. Det var klart, at
hans Forfølgere om nogle Øieblikke vilde kunne naa ham.
Da hørte han pludselig, at nogen kom ham imøde. Kvister
brødes af og tunge Skridt kom nærmere. Kongen blegnede
under Hjelmgitteret, og Blodet stivnede i hans Aarer. Var
det en Fiende, han mødte, saa var det ude med ham. Han
holdt sin dragne Dolk i Haanden, og den Tanke stod for
ham, at han havde at vælge mellem Død og Fangenskab —
Fangenskab hos Kong Kristian!

Da stod med ét en Ridder i sort Rustning foran ham.
Han betragtede Kongen skarpt gjennem det nedfældede
Hjelmgitter, men syntes strax at gjennemskue den hele Stilling og
Kongens Fare.

«Stig af, Kong Karl, og giv mig Deres Kappe . . . her
kan De ikke komme frem med Hest. Men ved Skovbrynet
staar min, og paa den kan De redde Dem!»

«Hvem er De?» spurgte Kongen og saa paa Ridderen,
idet han glemte sin Fare.

«En, der gjerne ofrer sit Liv for Dem!» svarede Ridderen.
«Men tøv ikke, Konge . . . hører De ikke, hvorledes Kvistene
begynder at knage i Skovbrynet . . . stig af, stig af, Kong
Karl!»

«Og Karl steg af, og hans kostbare Kappe hang snart
paa den sorte Ridders Skuldre.

«Dit Navn?» spurgte Kongen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:48:17 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nnbosson/2/0186.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free