Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.238
NILS BOSSON STURE.
Da sprang Jost frem og greb hende om Armen og førte
hende til Midten af Værelset, hvor han kastede over hende en
lang, fodsid Kappe. Men omkring hendes Mund bandt han
en sammenlagt Dug.
"Hestene venter», hviskede han i hendes øre, «vi skal
i dette øieblik stige tilhest og ride til Hjuleberg!»
Endnu fastere greb han om hendes Haandled, og saa
forlod de Fængslet.
I den halvmørke Hvælvgang mødte de en, der heftigt,
men hviskende ytrede:
«Guds Ven!»
«Tranen!» svarede Jost.
«De gjorde nu bedst i at vende om», ytrede den hviskende
Stemme, «Hr. Tord er oppe hos Hr. Ture ...»
Ridderen grebes af en Skjælven, og Iliana led de
forfærdeligste Kvaler. Hun saa en sikker, uundgaaelig Død foran
sig, og denne Død skulde komme over hende langsomt og
tyst, som om hun nedsænkedes Tomme for Tomme i det
dybe Hav, og hun havde forsonet sig med denne Død, hun
havde Mod til at se den i Øiet, og hun fornam allerede
Forudfølelsen af denne forfærdelige Tilintetgjørelse, følesløs for
Livet og dets Glæder. Da hørte hun med ét, ligesom i selve
det øieblik, hun holdt paa at drukne, en Stemme hviske, at
hendes Ridder var hende nær, og med den lynsnart
gjen-vaagnende Kjærlighed til Livet torenede sig Tanken paa
Muligheden af at blive hørt af Redningsmanden, at naaes af hans
Haand.
Men Ridderen samlede sig øieblikkelig efter sin Lammelse.
«Hvor Mandstærk!» spurgte han.
«Han er kommen selv fjerde, men flere kommer efter,
og De vil neppe faa Tid til at forlade Slottet, førend de er
over Dem.»
«Godt!» vedblev Jost, «jeg finder ikke, at denne
Omstændighed behøver at indvirke paa mig ... De hører det»,
han vendte sig til Iliana og satte Munden tæt ind til hendes
øre, «De hører det . . . men den mindste Lyd fra Deres
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
