Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.258 NILS BOSSON STURE.
og mørk den sædvanlig saa glade og venlige Konge var.
Der var dog ingen Tid til at hengive sig til nogen Betragninger.
Kongen sad og ventede.
Hr. Erengisle gav med barsk Stemme sin nærmeste
Mand Befaling til at stænge Slotsporten og komme med
Nøglen. Befalingen udførtes, Nøglen overraktes Kongen, der
igjen gav en Ridder den, og først derefter steg han af Hesten
og gik op Slotstrappen, fulgt af sin Kansler, Nils Ryting, og
Ridderne.
Kommen op i den store Sal stansede Kongen og fæstede
atter sit Blik paa Hr. Erengisle. Denne vidste ikke, hvorledes
han skulde forklare sig Kongens besynderlige Opførsel, men
hans Forundring og Forbauselse steg til det høieste, da
Kongen alvorlig og med befalende Stemme sagde til ham :
«Jeg ønsker at tale med Deres Frue, Hr. Erengisle!»
Hr. Erengisle gik med nølende Skridt for at hente sin
Husfrue, som han fandt i et af de tilstødende Værelser. Men
saa forbauset var han over, hvad han havde hørt og seet,
saa hedt og bedøvende sydede Blodet i hans Aarer, at han
neppe havde øie eller Øre for noget eller nogen anden end
Kongen, og hvad han sagde. Fru Brita blev nu i sin Tur
greben af Forundring og Forbauselse. Forgjæves bestormede
hun sin Herre og Mand med Spørgsmaal. Han hørte hende
ikke, og som Følge deraf svarede han ikke heller.
«Vor naadige Herre, Kongen!» var det eneste, som kom
over hans Læber.
Fru Brita havde ikke seet Kongen. Ved Kroningen
havde hun ikke været nærværende, og siden havde hun
fornemmelig opholdt sig paa Hammarstad uden at have truffet
sammen med Kongen de Gange, hun havde besøgt Stockholm.
I Kong Kristofers Tid var han ogsaa for det meste i Finland.
Hun erindrede ham derfor blot som Marsk Karl Knutsson, og
den overlegne Tone, der havde særmærket denne og altid
stødt hende for Hovedet, indgav hende Mod og en
Selvbeherskelse, som ellers maaske vilde have svigtet hende, naar
hun saaledes aldeles uforberedt kaldtes frem for Kongen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
