Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DEN HVIDE ROBE.
293
Sky svævede over dem, og Glædestaarerne i Brudens Øine
viste sig for ham som et Par Sorgens Taarer, fremkaldte at
en dunkel Anelse om den Ulykkessky, som han vidste
svævede over hende. Og Musikken, som netop nu spillede en
af disse vemodsfulde Toner, der i vore Dage som bedst har
gjort sit Indtog i de riges og fornemmes Hjem og fortryllet
ligesaameget, som om de var komne fra fremmede Lande,
skjøndt de er sprungne ud af det svenske Folks Hjerte, —
Musikken lagde over det hele en Farve, der i Broddes
ufordærvede Hjerte frembragte en Skjælven, hvis Tilstedeværelse
hans fugtige Øine forraadte.
Brullupsmaaltidet varede til sent paa Kvelden.
Men da, netop som Musikken spillede op til Dans, og
Brudgommen førte sin skjønne Brud efter Tonernes Takt,
beundrende hende mere, end han selv var beundret og misundt,
da saa Brodde en mørk Skygge glide over Væggen i det
Værelse, hvor han stod.
Det var Kanniken Helmich, og nu vaagnede med ét hele
Styrken af de Mistanker, der for en Stund havde slumret i
Broddes Sjæl. Han fulgte med ufravendt Blik Kanniken, og
hans skarpe Øie saa, hvad ingen anden havde kunnet se,
hvorledes Kanniken gjorde en umærkelig Bevægelse med
Hovedet og atter fjernede sig ud af Værelset.
Brodde fulgte med spændstige, lydløse Skridt.
Nede paa Gaarden under det tætte Hvælv af det
Fletværk, som et Par store Linde dannede, standsede Kanniken,
og Brodde sneg sig let og lydløst bag Træerne tæt hen til
Stedet.
Meget fik han dog ikke vide. Erkebispen overrakte
Kanniken nogle Papirer og spurgte, hvordan det var lykkedes.
«Lettere end jeg havde troet», svarede denne, «de og
tillige Høvedsmanden var ivrigere, end jeg kunde vente . . .
Høvedsmanden lod sig nøie med Kong Kristians Løfte.»
Erkebispen sagde intet til denne Oplysning, men gik
atter ind i Kongehuset, og Kanniken skyndte sig bort.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
