Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SPAADOMMEN.
30 L
«Han maa have Undsætning», fortsatte Svenden, «Fienden
er altfor mandstærk, og han har endnu ikke tilstrækkelig
Forsyning af Levnetsmidler paa Slottet.»
Marsken syntes at overveie Sagen, men Nils afbrød ham.
«Det har vi nu seet, at ingen Fiende længer vover at
vise sig foran Axevalla. Lad mig nu drage til Karlsborg, og
jeg ønsker at se, om jeg ikke skal faa Bugt med Nordmændene
ligesaagodt som nogensinde Hr. Ture Stensson i sin Tid,
Gud være hans Sjæl naadig! Jeg mener dog, at du ikke selv
vil frasige dig Elfsborg.»
«Nei!» sagde efter en Stunds yderligere Betænkning
Marsken, «du skal drage til Elfsborg, Nils . . . Jeg gaar til
Karlsborg . . . Jeg vil se, hvad den Fæstning duer til, om
den fortjener sit Navn og formaar til evige Tider at knytte
Vesten fast til Sveriges Rige!»
Og med dette blev det.
Næste Morgen tog Marsken Afsked med sin Husfrue, og
da Nils Sture, der havde gjort en sidste Runde omkring
Slottet, kom op og traadte ind i Salen, sagde han til ham,
idet han greb hans Haand:
«Naar vi kommer tilbage fra dette Tog, Nils, saa rider
vi til Kongen, og da skal vi danse i dit Bryllup!»
Derefter tog han endnu en Gang Iliana i Favn, og saa
forlod han tilligemed Nils Salen.
Om Aftenen samme Dag skiltes Tord og Nils fra hinanden,
den første for at ile over Lødøse til Karlsborg, den sidste for at
fortsætte Veien til Elfsborg efter at have samlet et tilstrækkeligt
Antal Svende fra de tilgrænsende Slotte.
Tord fulgtes af sin sædvanlige Lykke. Han jagede bort
ved første Anfald de beleirende Nordmænd og mascherede
seirende ind paa Karlsborg, hvor han blev modtagen med
Jubel. Jøsse Bosson var især glad og venlig og kunde ikke
nok prise Marskens Raskhed, som han lignede med Esbern
Snares, den danske Helt, der levede et Par hundrede Aar
tidligere. Tord selv var i det bedste Humør af Verden og talte
blot om, at han nu skulde drage ned til Elfsborg for at møde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
