Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
316
NILS BOSSON STDRB.
og Greitswald, betænk eder vel, . . . lykkes det Kong Kristian
at blive Herre over Sveriges Rige, saa forestaar eder den
samme Leg som under Kong Erik, at eders Handel lider stor
Skade . . . Hvad der nu er eder rundelig lovet af ham, vil
da kun lidet blive holdt!»
Da Kongen havde sluttet, tog Kjøbmanden til Orde.
Han erkjendte villig Sandheden af Kongens Ord og erklærede^
at Hanseaterne intet hellere ønskede, end at der
herskede-Fred mellem Nordens Konger, men han fremholdt tillige
Hanseaternes Fordring paa at faa sine Handelsrettigheder
stadfæstede og paaviste Nødvendighen deraf, særlig nu under
Krigen.
Da Kongen gav et undvigende og vægrende Svar herpaa,
blev Kjøbmanden ivrigere og begyndte at tale vidt og bredt
om Hanseaternes og særlig om sin Fædreneby Lübecks
Rigdom og Magt og den Fare, som truede Sverige, om de ikke
længer lod sine Skibe besøge deres Havne. Men da flammede
det op i Kongens Blik, og han svarede stolt:
«Hils Byerne fra mig og giv dem den Besked, at hvis
de ikke længer vil komme til Sverige, saa kan de forblive^
hjemme!»
Kjøbmændene stod forbløffede ved Kongens pludselige
Omslag. Thi den sidste Ytring var heftig og afvisende, og
Kongen gav dem ikke Tid til at ytre noget mere, men
tilføiede:
«Der har I mit sidste Ord i denne Sag!»
Lübeckkerne bukkede ærbødig og gik, og Kongen blev
ene med Ove Lauritsson, der øiensynlig med Glæde imødesaa
denne Anledning til at faa tale under fire øine med Kongen.
Imidlertid havde han vanskelig for at komme frem, med hvad
han vilde. Han saa paa Kongen, der stod med Ryggen mod
ham og saa ud gjennem Vinduet, ligesom lyttede han til de
klagende Klokketoner, der uafladelig mindede ham om det
Tab, han havde lidt, og indimellem hostede han og byttede
om Fod til at støtte sig paa, men hvordan det nu end var,.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
