Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
322
NILS BOSSON STDRB.
Dødsdatum og derunder de sædvanlge: «requiescat in pacer
maa han hvile i Fred!» Ved Skinnet fra Voxlysene, som
brændte i et Par Metalarme, der sprang ud fra Væggen, glitrede
det omkring Heltens Navn, som om et Par Ædelstene pludselig
var blevne kastede derhen.
Kanhænde var det nogle varme Taarer, som Venskabet
havde fældt til den bortgangnes Minde.
Oppe paa Stenen med sænket Hoved og Øinene fæstede
paa Tord Bondes Navn, laa en enslig Mand paa Knæ.
Hans Livkjole var af mørkeblaat Fløiel, og over Brystet
hang et kostbart Behæng, paa hvilket Nat- og Dag-Vaabenet
var broderet i Sort og Sølv en Haandsbred langs hele dets
Længde. Høie Støvler med gyldne Sporer bedækkede
hans-Fødder og Ben, og den sorte Hat med sin lange, hvide
Struds-fjær holdt han ud mellem sine foldede Hænder.
Den i sin Kappe tæt indhyllede Jomfru standsede
andagtsfuld ved Synet af Ridderen. Ogsaa hun foldede sine Hænder
og bad, og store Taarer strømmede ned over hendes
Kinder og Kappe paa Gravstenen.
Ridderen reiste sig tilslut, saa endnu en Gang paa Navnet
ved hans Fødder og hviskede det sagte for sig selv, men
studsede, da han fik høre sit eget Navn blive udtalt tæt bag sig.
Han vendte sig pludselig om og tog et Skridt tilbage, da
han fik se Kvindeskikkelsen. Men denne slog sin Hætte
tilbage og afslørede Jomfru Britas skjønne Ansigtstræk, og nu
løb Ridderen frem og greb med Varme den rørte Piges Haand.
«Brita, Brita!» udbrød han, «er det din Broders Aand,
som har sendt dig til mig for at vise mig, at han ikke vredes
paa mig! Ak, Brita, jeg ved neppe, hvorledes jeg skal kunne
udholde den forfærdelige Tanke, at jeg kanske havde kunnet,
redde din Broder . . .! Men Gud i Himmelen véd det, og
nu vel ogsaa din Broder, hvorvidt jeg er skyldig eller ikke!»
«Og jeg, Nils, jeg», udbrød Brita med Varme, «jeg véd
det, og om du havde kunnet, vilde du have ofret dit Liv
for ham.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
