Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
UNDERHANDLEREN.
335
hvem var nu den Mand, som kunde staa i Engelbrekts Sted
og redde Folk og Land?
Tanken blinkede frem som Solstraalen bag en sort Sky,
og Nils førte hurtigt Haanden mod Panden, som om han
blændedes af den straalende Lysflom eller rent ud var bleven nødt
til ved en ydre Forholdsregel at hemme Blodet i dets heftige
Bølgegang, der det strømmede fra Hjertet mod Hjernen. —•
Om han selv skulde drage op til Dalarne og uden Kongens
Tilladelse eller endog mod hans Vilje faa Folket til at reise sig
og drage over Land som et Tordenveir, rense Luften og
berede Vei for Fredens Velsignelser, men i Kongens Navn og
for ham, saa at han dog skulde have Æren for alt? Naar
han da engang skulde komme og nedlægge sit Sværd for
Kongens Fødder, da skulde vel Isen smelte i hans Barm og det
gamle Forhold atter indtræde. Men et andet Billede, mørkt
og dystert, skimtede frem bag dette Solskinsbillede, og før
han vidste Ordet af, saa han blot dette. Kongen kunde i sin
Forblindelse sende sit Folk mod ham, han kunde komme til
at faa kjæmpe med bloddryppende Vaaben i Haand mod sin
egen Konge, og imens kunde Fienden komme fra sin Kant,
og baade Kong Karl og Sverige kunde gaa under i denne:
Kamp.
Nils gyste ved denne Tanke. Det var, som om en død
havde reist sig op i sit Ligsvøb fra de nys saa sollyse Dale
og Marker og med sin kolde Haand pegte paa ham og
hvisket i hans Øre: «Ve dig, det er du, som har dræbt mig!»,
— Og saa kom Erindringen om Dronningens Bøn paa hendes
skjælvende Læber og Løfterne til hende, til Biskop Tomas og
til Engelbrekt. Og Nils sprang op, og hans Hænder knyttedes
voldsomt. Det var en indre Kamp, hvorunder han kastedes
fra Yderlighed til Yderlighed uden at finde den Vei, han
burde gaa.
Tilslut sovnede han og drømte, at den myrdede Ven kom
imod ham smilende og blid og lagde sin Haand paa hans
bankende Tinding og pegede paa sin Søster, der i Glansen af
sin usædvanlige Skjønhed stod et Stykke til Siden og holdt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
