Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HAGBART OG SIGNE. 359
«Gud velsigne Dem for de Ord, Fader Erland», sagde
hun, og Taarerne stod hende i øinene. «Maatte det blot
ikke være forsent!» tilføiede hun med et Suk og styrtede ind
d sit Værelse.
Ove Lauritsson gik med Stormskridt henad Gaden og
syntes ikke hurtig nok at naa det Hus, hvor Nils Sture
havde sit Herberge. Han saa intet andet end den sørgmodige
Maaneskinsridder, som han i sine Tanker altid benævnte sin
Medbeiler, han hørte intet andet end Jomfruens Ord, at hun
vilde blive sin Hagbart tro, ventede hende end den høibaarne
Signes Død. Han holdt endog paa i sin Iver med haarde
Ord at afvise selve Kanniken Helmich, der mødte ham paa
hans Vei, og sparede ingen Møie for at faa ud, hvad det var,
-der havde oprørt ham saa heftig, og hvad Maal hans ilsomme
Færd gjaldt. Saa meget lykkedes det dog denne at faa ud,
■at den vrede Ridder agtede at aflægge Hr. Nils et Besøg, og
Æt dette just ikke vilde blive af den venligste Beskaffenhed,
det udviste noksom Hr. Oves ydre Menneske.
Saa langt fra at søge at dæmpe de Bølger, der truede
med at sprænge sin Dæmning, fandt den forslagne Domherfe
det stemmende med sin Fordel at stramme Ridderens
stormende Følelser til det yderste, og saa skiltes de ved Porten
til Nils Stures Herberge, og Ove ilede op ad Trapperne, rev
Døren op og stod med blussende Ansigt og brændende Kind
foran den, han søgte.
<Her staar De, Nils Sture», skreg han, «og skotter hen
til Kongens Gaard, ventende lig en anden Hagbart at faa
ikomme i Jomfruburet ind til den kongelige Mø . . . Men jeg
siger Dem, De kommer aldrig derind, nei, ved mit røde Blod,
•aldrig!»
«En underlig Morgenhilsen er dette, Ove Lauritsson!»
.atbrød Nils, «jeg mener, at Dunsten af Natøllet endnu ikke
er rundet Dem af Hovedet, slig taler De.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
