Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DOMHERRENS REISESELSKAB.
371
kunne vælge sit Folk, det var tværtimod ham, der valgtes af
den ene eller anden som et godt Redskab til at naa et vist
Maal. Han var allerede og vilde end mere blive en
Legebold for ethvert forslagent Hoved, der ret forstod at bruge ham.
Alt dette bifaldt Munken og tilføiede, at der fandtes
desværre altfor mange Herrer af Jost Bardenvleths Type.
«Men sligt kan ikke være til Nytte for Sveriges Rige»,
fortsatte Helmich. «Det er ikke længer Kong Karl, som
regjerer, men den eller den og tilsidst alle de tilsammen, der
for Øieblikket har hans Gehør. Saadant kan ikke blive
bestaaende i disse Tider. Det er at sætte lige mange til
Kuske for et Par viltre Heste, som der findes kjørende i Vognen.
Svensken vil have en kraftig Vilje i Spidsen for sig . . . og
Bonden glemmer ikke sin Engelbrekt, skjønt Kong Karl for
længe siden har glemt Bonden. Det er hans svage Side.»
Ogsaa dette indrømmede Munken og beklagede, at den
tapre Marsk, Hr. Tord, saa tidlig skulde rykkes bort og
spurgte, hvem der vel nu skulde føre Kongens Sværd med
den samme Ære.
«De spørger om det, Graabroder», faldt Helmich ind med
godt spillet Varme, «og De maa med Grund spørge. Men
min Tanke er den, at det nu snart gjør lidet til Sagen, hvem
som fører hans Sværd, naar han ikke længer fører det selv.
Her behøves blot et Pust af en Engelbrekts Aand, og Kong
Karls Thrane styrter i Gruset.»
«Og den Mand findes nok, som er i Besiddelse af dette
Pust», sagde Munken, ligesom for at fuldbyrde Kannikens
Tankegang, men med et stjaalent øiekast paa ham.
«Hovedsagen er vel dog, at ikke Riget tager nogen Skade.»
«Ja, Graabroder, det er Hovedsagen . . . Riget Iaar ikke
tage nogen Skade, og gjør ikke heller, snarere tværtimod,
mener jeg.»
Men om Kong Kristian benytter sig af Anledningen . . . ?»
«Kong Kristian . . .?» eftersagde Kanniken med
Eftertanke, og de livlige Øine fløi hurtig henover Gangerens
Manke. «Freden og Fredens Opretholdelse mellem Rigerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
