Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
388
NILS BOSSON STURE.
kanhænde mest derved, at han lidet gjorde sig Samvittighed
over de Midler, han brugte, blot de førte til Maalet.
Hvad vilde han da, denne djærve, ubetvingelige Aand,
hvis Sjæl aldrig blev træt, hvis Vilje aldrig slappedes, som
uhinderlig gik sin Gang og drog Vinding af selve Modgangen,
— hvad vilde han? Svaret, saaledes som det ligger udtalt i
hans Handlinger og Historie, blev kanhænde ikke ganske, som
han havde villet.
Dette kan vi imidlertid blot tilnærmelsesvis slutte os til,
ledede dels ai Historiens Bevidnelse, dels af de dunkle Antydninger,
som man har fra hans egen Samtid. Sverige styret uden Konge,
se dér, hvad der synes at glimte gjennem den mørke Væv, som
Erkebisp Jøns holdt i sin Haand, uafgjort om denne Styrelse
skulde føres af en eller flere. Udenfor denne Grænse faar vi
dog ikke antage, at hans Tanker gik. Thi han var selv i
Sjæl og Hjerte Herremand, skjønt han stod langt foran sine
Lige deri, at han tog op mangen Lærdom, som de øvrige lod
ligge. Vi faar ikke gaa Hændelsernes Gang i Forvei, men
sikkert er, at den Styrelsesform, der efter hans Tid blev Regel
i Sveriges Rige, blev det først efter ham. Vi hentyder her til
Rigsforstanderne, der saagodtsom udelukkende regjerede Sverige
næsten i et halvt Aarhundrede; disse Styresmænd var nemlig
før hans Tid blot tilfældige.
Helmich var ved Erkebispens Side en sammenskrumpet,
liden Skikkelse. Han var forslagen, listig og forstod at
benytte sig af Midler, som andre ikke saa, men han var
grusom og hjerteløs, som Selvviskheden altid bliver. Han havde
intet høiere Maal end sig selv. Han var ærgjerrig ligesom
Jøns Bengtsson, men indenfor en langt trangere Kreds. Han
havde gule Klør ligesom ørnen, men mod Solen styrede han
aldrig sin Flugt. Men for Erkebisp Jøns var han et
fortræffeligt Redskab, og denne havde ham ogsaa helt og holdent i
sin Haand.
Knapt nok forstod Helmich, hvad Erkebispen egentlig
mente med sin sidste dunkle Ytring, og Erkebispen fandt sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
