Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KONGENS DOLK.
393
Det var Nils Sture. Fra Vadstena havde han begivet
sig ned til Ekesjø i Smaaland, hvor han havde opholdt sig
en Tid hos sin Broder Svante. Men jo nærmere det led mod
den Tid, da Kongen skulde give Hr. Ove Lauritsson sin
Frænke, desto uroligere blev han i sit Hjerte, og desto
utaale-ligere blev Opholdet ham i det rolige og fredelige
Forældrehjem. Han maatte ud derfra, langt bort. Han vilde
glemme, han vilde ride væk fra sin Hjertesorg. Men Sorgen
sad bag ham paa Hesteryggen. Hvor han kom i Skoven
eller paa Heden, saa han det taareøiede Billede af sin
lyslokkede Mø, der strakte sine Arme mod ham, anraabende
om Hjælp og Beskyttelse.
Og saa red han længere og længere bort fra Hjemmet.
Han vidste neppe selv, hvor han styrede hen. Han overlod i
Ordets egentlige Betydning til sin Hest at drage Omsorg for
Veien, og han blev næsten overrasket, da han’mærkede, at
Dyret satte nordover. Selv var han med sine Tanker hos
Kongen, hos Ove Lauritsson og Herman Berman. Den sidste
havde ført bort Ove som Kongens Fange, men han havde
siden oplyst Nils om, at det ingenlunde var Kongens Mening
at straffe den vilde Ungersvend paa nogen anden Maade eller
at berøve ham den Brud, som baade han og hans Farbroder
havde lovet ham. Dette var slet ikke noget utroligt eller
uventet med Hensyn til Kongen, saa vankelmodig som han var
bleven, og saa bange som han var for at støde de mægtige
Herrer, der vistnok ikke fuldstændig anerkjendte Hr. Ove
Lauritsson som sin Lige, men alligevel vilde benytte sig af hans
Ufærd til at optræde mod Kongen. Den ædle Herman Berman
havde fremstillet Sagen for Nils med bedrøvet Hjerte. Det
hørtes paa ham, at han misbilligede Kongens Fremgangsmaade
og Planer i denne Sag. Og ved Juletider skulde Brylluppet
staa, og nu var Julen inde. Kongen kunde desuden ikke
fragaa sit Løfte, som han havde givet i Nærværelse af flere af
de ypperste Mænd i Riget.
Men Brita selv, spurgte han sig ofte, hvorledes skulde
vel hun kunne bære disse haarde Prøvelser ? Og hvilket Valg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
