- Project Runeberg -  Nils Bosson Sture. Historisk fortælling i tre samlinger / 2. Kongekronen /
398

(1897) [MARC] [MARC] Author: Carl Georg Starbäck With: Harald Wieselgren
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

398

NILS BOSSON STURE.

saa, at jeg beder Dem gaa fra mig; thi til Forræderi kan
Nils Sture laane hverken Øre eller Haand!»

«Men det er ramme Alvor i mine Ord om Kongekronen ...»

«Munk!» skreg Nils og tog et Skridt hen mod denne.

Men Munken reiste sig sagte og høitideligt og skred hen
til den heftig oprørte Ridder, lagde sin Haand paa hans Skulder
og saa længe og forskende ind i de aabne, ærlige Øine.

«Vær rolig, høibaarne Ridder», sagde han. «Mine Læber
skal ikke tale mere med Dem om denne Sag, saa vist som
jeg vel kan sige, at jeg vidste Deres Svar allerede paa
Forhaand ...»

«Hvem er da De, Graabroder?» spurgte Nils ivrigt og
vilde føre tilbage Hætten fra hans Ansigt. «Deres Stemme
har jeg hørt før . . .»

«Hvad gavner Dem vel mit Navn?» ytrede Munken
smilende, «men De saa mig en og anden Gang, mens salig
Dronning Karine levede; jeg kan vel sige, at jeg var hendes
Skriftefader.»

Nils mindedes kam nu ganske tydeligt, og paa hans
Læber svævede allerede et Spørgsmaal, hvorledes han, der havde
staaet den kjære Dronning saa nær, kunde ville lade sig bruge
til en saadan Underhandling som den, han nu havde ført, da
Munken atter satte sig og begyndte med et helt nyt Emne.

«Men jeg har endnu et Ærinde til Dem, Ridder Nils»,
sagde han, «og ’lige vis som jeg var paa Dem i den første
Sag, lige uvis er jeg i denne, og selv om jeg nu, efterat
Alderen har lagt sin Sne om min Tinding og furet min Kind,
kan sige, hvorledes jeg selv i et lignende Tilfælde vilde gjøre,
saa kan jeg dog ikke sige, hvordan jeg var kommen til at
handle i Deres Alder».

«Et mærkeligt Ærinde maa det være!» ytrede Nils og saa
spørgende paa Munken.

«En Fange, der staar Dem meget nær, Hr. Nils,
forsmægter i Taarnet paa Stockholms Slot . . . Det er Hr.
Ove Lauritsson».

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:48:17 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nnbosson/2/0404.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free