Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
410
NILS BOSSON STURE.
Imidlertid havde Svendens Ord givet Nils adskilligt at
tænke paa, saa meget mere som det stemte med, hvad
Herman Berman sagde ham i Vadstena. Kongen forberedte
Bryllup, det var nu sikkert, og om Jomfru Brita var Bruden, saa
var det lige saa sikkert, at Ove Lauritsson var Brudgommen,
dog kunde det dog gjælde en anden blandt Kongens Mænd
og en anden Brud end Brita Karlsdatter. Hans Tanker
vandrede til andre Hold, men altid vendte de tilbage til hende,
hvis Skjæbne var saa nær forbunden med hans.
Imens nærmede han sig sit Herberge, og der udenfor
Porten stod den høie Munk med Armene i Kors over Brystet
og syntes at vente paa ham. Han paaskyndte sine Skridt,
og saasnart Munken flk Øie paa ham, gik han ham imøde.
«Har De søgt mig?» spurgte han, og Nils bejaede
Spørgsmaalet.
«Jeg havde et andet Møde!» oplyste da Munken, «derfor
kunde jeg ikke træffe Dem i Slotskapellet, men da jeg dog
længtede efter at træffe Dem efter Deres Samtale med Fangen, saa
skyndte jeg mig til Deres Herberge, saasnart jeg flk erfare, at
De havde forladt Slottet. Tag det ikke ilde op, Ridder Nils,
at jeg længes saa efter at høre, hvorledes De havde det hos
Fangen ...»
«Nei, nei, fromme Broder», faldt Nils ind med Venlighed,
«De skal f u vide det . . . men følg mig først op! Her paa
Gaden kan vi ikke tale om slige Ting!»
Og de lulgtes ad op i Huset, hvor Borgerhustruen havde
tændt op et vældigt Baal, der fra Arnen spredte sit liflige
Skin over Værelset med alle dets Gjenstande, og saa renvasket
og blankt var alt, at om det var mørkt i den af Skjæbnen
forfulgte Ridders Hjerte, saa var dog dette idetmindste ikke
Tilfældet med det, der omgav ham.
Efterat de havde sat sig paa Bænken et Stykke fra
Arnen, gjentog Munken sit Spørgsmaal, og Nils sagde:
«Jeg mener, at alt staar vel til med Fangen, vi skiltes
som Venner».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
