- Project Runeberg -  Nils Bosson Sture. Historisk fortælling i tre samlinger / 2. Kongekronen /
420

(1897) [MARC] [MARC] Author: Carl Georg Starbäck With: Harald Wieselgren
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

420

NHiS BOSSON STURE.

Nils, «det er en Hemmelighed, som jeg ikke kan aabenbare,
ikke engang for dig . . . Hvor kan du desuden tro, at Ove
Lauritsson ...»

«Ove Lauritsson er og bliver altid sig selv lig!» ytrede
Brita ivrigt. «Han har faaet den dyrebare Dolk af dig, jeg
er vis derpaa . . . Det lysner mere og mere for mig! Hellige Guds
Moder, Nils, om det var saa, som mit Hjerte siger mig, at
det er!»

«Og hvad skulde vel da ske?» spurgte Nils.

Brita havde i dette øieblik et Udseende, der mindede om
Præstinden, Seersken, naar hun grebes af den guddommelige
Sandhed og gjennembævedes af dens Vished.

Noget Svar fik hun dog ikke Tid til at give paa det sidste
Spørgsmaal. En Smaasvend traadte ind og tilkjendegav, at
hendes Terner ventede hende for at smykke hende som Brud.

VIII.
Brylluppet.

Da Hr. Ove efter en Stunds Forløb forlod Kongen for at,
ligesom denne, gjøre sig rede til den forestaaende Høitid, gik
han endnu som i en Drøm. Fængslet, Døden, den pludselige
Frihed og Lykken, som smilte ham imøde, hans Længslers
Maal, der nu stod foran ham som en underskjøn Blomst,
der tilbød sig at blive høstet ind, — alt dette drog forbi hans
indre øie i en Farvepragt, der blændede og forblindede ham.
Her og der saa han vel ligesom Skyggen af en Dolkespids,
og bag den ståk et Par rolige, sorgfulde Øine frem. Men
han kastede sig sky til Siden for dem og styrtede sig ind i
den brogede Vrimmel af alle de Glæder, som opfyldte
Forhaabninger skjænker. Han vilde ikke se, ikke tænke paa
noget andet, han var som en forvildet Sommerfugl, der
flagrede omkring Ilden, skjøndt Luen allerede havde naaet hans
Vinger.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:48:17 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nnbosson/2/0426.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free