- Project Runeberg -  Nils Bosson Sture. Historisk fortælling i tre samlinger / 2. Kongekronen /
431

(1897) [MARC] [MARC] Author: Carl Georg Starbäck With: Harald Wieselgren
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

BRUD (JOMMEN.

431

gere ind i Vinduesfordybningen, fulgt af den indtrængende
Hr. Ove.

Imens aabnedes atter Døren, men i den oprørte
Sindsstemning, hvori de to befandt sig, mærkede ingen af dem det.

«Saa vid», sagde tilslut Ove, «at jeg vil sige Kongen
Sandheden, ellers vil jeg i denne Stund gjøre Ende paa mit
elendige Liv og falde død om ved Deres Fødder . . .! Kongen
skal vide, hvem der har reddet hans Liv, han skal engang
lære at kjende det ædle og stolte Hjerte, der kan ofre sig
selv for sin Ridderpligt, tiltrods for, at alt har sammensvoret
sig mod det ...»

Nils gjorde en Bevægelse for at faa den heftige Taler til
at holde op, men denne fortsatte:

«Og den Brud, for hvem Kong Karl har forberedt sit
straalende Bryllupsgilde, hun skal blive Deres, Nils Sture,
ellers bliver her idag Bryllup uden Brudgom . . . Alt dette
vil jeg sige Kongen, og han skal tro mig, og han skal række
Dem sin Haand i Venskab og Kjærlighed som fordum, og De
skal blive glad og lykkelig, saaledes som Deres ædle Hjerte
fortjener ...»

«Nok, nok!» fik endelig Nils Anledning til at sige. «Alt
dette er godt, Hr. Ove, men De glemmer én Ting, min Brud
tager jeg ikke som Naadegave af en anden, jeg er min egen
Talsmand!»

«De er stolt, Hr. Nils», faldt Ove ind med lynende Øine.

«Ja, Hr. Ove Lauritsson, jeg er stolt, saa stolt, at
hverken det Klenodie, som er Kjendetegnet paa Kongens
Redning ved mig eller Deres egen ædle Opofrelse kan gjælde for
mig som Lodder til at stille Vægtskaalen jevnt mellem
Kongen og mig . . . Det staar ene til Kongen ...»

«Og derfor er Kongen her!» hørtes en Stemme inde fra
Værelset.

De to Samtalende blev paa en overvældende Maade trufne
af Stemmen, som De altfor vel gjenkjendte. De skyndte sig
frem fra Vinduesfordybningen, og der [stod Kongen midt i.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:48:17 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nnbosson/2/0437.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free