Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BRUD (JOMMEN.
435
Og atter greb han Nils Stures Haand og smilte mod
ham. Men pludselig slog han om og spurgte:
«Min Arm skal vel engang naa eder alle, som jager efter
min Kongekrone . . . Sverige, Sverige, hvor du kunde være
stærk og mægtigt, om Enighed og Samdrægtighed var raadende
blandt dine Mænd! Og hvem er vel nu de ædle Herrer, som
glemmer sit Fædreland og under sin Konge saa godt som
sin argeste Fiende? . . . Dog, hvad behøver jeg vel at spørge,
kjender jeg dem ikke saa vist, som jeg har havt deres Liv i
min Haand, men skjænket dem det igjen og ladet deres onde
Gjerninger være, som om de aldrig havde været . . .! Jøns
Bengtsson, hvor vil du vel hen med al din arge List . . . ?»
Kongen blev taus. Hans Tanker for hurtigt henover
hans Minders oprørte Bølger. Men Ove Lauritsson, der var
fuldstændig ligesaa opiørt som han, og som nu beherskedes
af Begjæret efter at godtgjøre alt, hvad han ved sin heftige
og ubesindige Kjærlighed havde bragt i Ulave, lod ikke
Taus-heden blive langvarig.
«Nei, Herre Konge!" ytrede han. «Denne Gang gjør
De Erkebisp Jøns Uret! Det var han, og ingen anden, der
idag i Sortbrødreklostret vred Mordvaabnet ud af de
sammensvornes Hænder og befalte dem at betænke, at de var komne
til Dem i god Tro som Deres Gjæster, og at det var gudløst
at handle saaledes, som de vilde . . . Den Dag skal snart
komme, sagde han, da I skal faa Anledning til at vise eders
Mod paa en Maade, som bedre anstaar Riddersmænd, saadan
faldt hans Ord.»
>Erkebisp Jøns», udbrød Kongen og det haarde i hans
Ansigt begyndte at forsvinde, »Erkebisp Jøns har forsvaret
mig mod mine Fiender?"
»Og nu har jeg sagt Dem alt, Kong Karl ... nu beder
jeg om Orlov til at drage til mit Hjemland. Kommer jeg tilbage,
skal jeg med Liv og Blod være Deres Mand, hvis ikke», her
vendte han sig til’Nils, «saa findes kanske den, der har et
godt Ord at fælde paa Ove Lauritssons Grav.»
Saasnart han havde sagt dette, styrtede han ud.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
