Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
448
NILS BOSSON STURE.
var Huskapellanens, det andet Ridder Gustaf Anderssen Stures.
Derefter rettede han sit Blik mod Erkebispen og sagde:
"Hvad synes Dem, Erkebisp Jøns? Faar vi skride til
Fuldbyrdelsen af det Bryllup, som har samlet os her, skjønt
Brudgommen er en anden end vi havde tænkt os?»
Erkebispen taug, og Kongen tog hans Taushed for
Samtykke, hvorfor han gav Tegn til Musikken at begynde, og
saa begav alle sig under Musik og Klokkeringen til Kirken>
hvor Vielsen forrettedes, hvorpaa man atter samledes til det
prægtige Gjæstebud, hvor man kunde tælle Sølvfadene og
Sølvkarene i hundredevis foruden en Mængde andre
Kostbarheder af Guld og Sølv, som den nye Konge eiede.
«Er Det Tid, Broder?» spurgte Krister Bengtsson den
mørke Erkebisp, som de gik op ad Slotstrappen.
Men denne svarede intet, og man kunde hverken under
Vielsesakten eller under Bryllupsmaaltidet spore i hans Ansigt
eller Gebærder noget, der tydede paa andet end den oprigtigste
Venlighed. Han sad nærmest Kongen ved Bordet, og saa
kom Biskop Sigge i Strængnæs og videre de øvrige Prælater
og Riddere, alt efter deres Konge. Hr. Nils Kristersson (Vasa)
gjorde Tjeneste som Drost, og Hr. Erik Nilsson (Oxenstjerna),
Erkebispens Søskendebarn, skar op og lagde frem Retterne.
Uagtet al ydre Venlighed, saa man dog et og andet
giftigt øiekast ved det lange Bord. Brødrene Oxenstjerna havde
adskilligt at hviske til hinanden, og den ene forlod endog et
Par Gange Bordet og gik ud, men kom strax ind
igjen-Slottet vrimlede af bevæbnede Svende. Kongen kunde være
fuldstændig tryg. Thi sikre Øine vaagede nu og de nærmest
følgende Dage over ham, og stærke Arme var stedse færdige
til at gribe ind, naar og hvor det behøvedes.
"Er det Tid?» spurgte Hr. David sin Broder Krister.
«Nei!» svarede denne «man kan snuble og falde omkuld
over Kongens Svende her paa Slottet!»
«Saa faar vor Broder, Erkebispen raade!» ytrede Hr.
David og greb et tungt Sølvbæger, hvormed han drak
Brudgommen til.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
