Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
460
NILS BOSSON STüRB.
Da han havde taget Plads ved Bordet, og alt atter gik
sin gode Gang, begyndte Nils endnu engang at spørge om
Kongen, og hvorfor han havde ladet ham komme til
Pen-ningeby.
«Kongen behøver nu mig lige meget eller lige lidet som
Dem, Hr. Nils!« svarede han. «Og jeg er nu vant til at flakke
Verden rundt og se mig lidt om. Saaledes vilde jeg ogsaa
besøge Dem, som jeg fordum besøgte Deres Moders, Fru
Karins, Hus . . . Formener De mig det, Nils Sture . . .?«
«Nei, nei«, vedblev denne ivrig, og Fru Brita nikkede saa
venlig mod Ridderen, «De er mig hjertelig velkommen!«
«Godt, saa bliver jeg her, til jeg drager herfra igjen!«
svarede Ridderen og tømte Bægeret.
Og han forblev paa Penningeby og levede der paa sin
sædvanlige Maade, uden at nogen kunde blive rigtig klog paa
ham. Stundom talte han med en overlegen Visdom, stundom
med en Enfoldighed, som om han med Flid søgte at omgive
sig med et uigjennemtrængeligt Slør. Nils forsøgte mange
Gange paa at prøve ham, men neppe troede han at have ham
i sine Garn, før han gled ham af Hænderne. Ofte, særlig
naar han var ene, kunde man overraske ham staaende i en
Vindues fordybning med Blikket fæstet paa de sneklædte Marker,
mens Øinene var fulde af Taarer. Men saasnart han
mærkede, at nogen kom, rev han sig hurtig løs fra den Verden, i
hvilken han dvælede, og begyndte at lege med Fingrene paa
Vindueskarmen, eller synge nogle Linjer af en Vise, den første
som faldt ham ind.
Bedst syntes han at trives, naar Nils og Brita var ene og
sad omgivne af Svende og Terner foran den store Arne, hvor
Ilden luede og oplyste det livlige og vakre Sceneri. Men
saavel Husfolket paa Penningeby som Naboerne fra de
omliggende Gaarde holdt ham for mindre klog og trak paa
Munden til hans underlige Indfald.
Men Ridderen paa Penningeby og hans Frue havde paa
den anden Side liden Tid at hengive sig til frugtesløse
Forskninger angaaende den grønne Ridder, der forøvrigt var ganske:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
