Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
488
NILS BOSSON STURE.
om sin Hals, hvorpaa han knappede Frakken godt til.
Idet-samme kom Kanniken Helmich og fortalte, at Nils Sture var
kommen til Byen.
Men mod Forventning gjorde Underretningen lidet
Indtryk paa Erkebispen. Han saa en Stund paa den forbausede
Kannik, og sagde derpaa, idet han ståk begge Hænder ned i
de vide Opslag paa sine Frakkeærmer:
«Lever den gamle Søster, som skriftede for mig, da
Kong Karl drog ned til Skåne?»
«Hvor kan jeg vide det?» spurgte Kanniken endnu mere
forbauset. «Deres Naade mindes vel, at hun var saa svag,
at Abbedissen for Klostret frygtede for, at hun neppe kunde
forrette sit Skrifte ...»
«Lykke . . . Magt . . . Kongekrone», ytrede Erkebispen,
og hans Blik var drømmende, hans Stemme hviskende og
hurtig, som om han havde talt til et Aandevæsen eller
gjentaget Ord, som hans Øre engang havde fornummet, «alt
afhænger af Klenodiet, og den, som eier det, vil blive . . .»
«Deres Naade!» vovede Kanniken at afbryde for at
bringe Erkebispen til sig selv igjen.
«Saa sagde hun . . .ja, saa sagde hun», fortsatte denne,
«nu vel, jeg vil gribe Lykken, og mit Navn skal leve blandt
Efterslægten som min Tids mægtigste Mand.»
Han blev taus, og lidt efter lidt klarnede hans Blik, og
den sædvanlige Kraft og Skarphed vendte tilbage til det. Han
saa atter en Stund paa Kanniken. Derpaa sagde han ganske
ligegyldig:
«Vil De sørge for, at dette Værelse bliver opryddet og
indredet som de andre!»
«Men Hr. Nils», indvendte denne. «Jeg har seet ham
ride ind i Byen, og De ved jo, hvad han har havt for sig oppe i
Dalarne, og De har bedet mig om at give nøie Agt paa
ham.»
«Nu kan han ingen Skade gjøre os længer!» ytrede
Erkebispen og gik mod Døren uden at give sig Tid til nogen
Samtale med Kanniken.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
