Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
518
NILS BOSSON STURE.
ærligt, men tillige yderst heftigt Sindelag. Han havde været
med Kongen paa Turen til Finland, og da denne paa
Til-bageveien derfra som hedest brændte al Vrede og Uvilje mod
Erkebispen, befalede Kongen ham at begive sig til sit Stift.
Nu, da Kongen havde Seiren og Magten i sine Hænder, lod
han igjen den heftige Biskop kalde. Da Tiden imidlertid
hengik, uden at der faldt Dom, begyndte Kongen at blive urolig,
og hans Uro øgedes, da han fik høre, at Erkebispens Venner
var i Færd med at drive igjennem hans Frikjendelse. Det var
Sveriges Ære, som led, det var den hellige Kirkes Ret, som
krænkedes -— sagde Biskop Kettil i Raadet —, og det vilde
geraade dem til en evig Skam, om Sveriges Erkebisp paa en
saadan Maade skulde mishandles og ydmyges. Biskoppen talte
med ædel Varme, og da Raadsherrerne skiltes den Dag, var
de sr.art talte de, som ikke den næste Dag, da Dommen ifølge
Kongens Vilje skulde falde, agtede at frikjende Erkebispen.
Det var tidligt den 13de September, og Klokken ti skulde
Dommerne træde sammen. Biskop Kettil sad i sit Værelse i
Graabrødreklostret og gjennemlæste et Brev, der den
foregaaende Aften, var kommet fra Søderkøping, da han blev afbrudt
af en af sine Svende, der anmeldte Kannik Helmich fra
Uppsala.
Biskoppen lagde strax fra sig Brevet og reiste sig for at
modtage Kanniken, hvem han øiensynlig med Utaalmodighed
havde ventet.
«Ved Guds uskyldige Pine og Død!« udbrød han og gik
den indtrædende imøde. «De har sat min Taalmodighed paa
en haard Prøve . . . Hvad Bud medbringer De?«
«Underlige og rent fast ubegribelige er den ærværdige
Faders Ord«, sagde Kanniken, hvis blege Ansigt var en
slaaende Modsætning til Biskopens, «jeg har udført Deres Paalæg,
og jeg troede fuldt og fast, ligesom De, Biskop Kettil, at det
glade Budskab skulde vække den ædle Herres Glæde, men . . .«
«Men, siger De, . . . hvad sagde han da, hvad vil han,
hvad mener han, vi skal gjøre?»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
