Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
524
NILS BOSSON STUKE.
disse var forsvundne gjennem Domkirkens Dør, trængte Folket
sig ind, saa at Kirken blev aldeles fyldt af Mennesker.
Da bøiede den Svend, der havde fraraadet Ridtet ind i
Byen, sig ind til Ridderen med Nat- og Dag-Vaabenet og
hviskede:
«Skal vi ikke ride herfra, Ridder Nils? . . . Her venter
os nok intet godt!»
Ridderen syntes at betænke sig.
«Biskop Kettil har seet Dem!» tilføiede Svenden, «og
forstod jeg ret, hvad der laa i Blikket, saa var det bedre at tale
med ham i Spidsen for Dalkarlene end i Spidsen for en
haand-fuld Svende. Med Dalkarlene bag Dem vil han forstaa Dem
meget bedre, nu er der Fare for, at han ikke tror, han
behøver at forstaa Dem.»
«Han har seet mig!» sagde Ridderen livligt, «jeg kan da
ikke rømme bort som en Feltflygtning . . . Nei, nei, Erik, jeg
vil tale til ham, inden han iværksætter, hvad han nu har i
Sinde.»
Dermed hoppede han af Hesten, kastede Tøilerne til
Svenden og begav sig gjennem Trængslen ind i Kirken. Folket
veg tilside for den høie Ridder, og selv inde i Kirken søgte
man saa vidt muligt at trænge sig sammen, saa at han skulde
kunne komme frem. Langt var det dog ikke muligt at komme,
men ved en af Søilerne stod en Trappe efter et borttaget
Murstillads og paa denne steg han op, saa at han kunde
overskue hele Kirken lige hen til Koret, hvor Kannikerne stod
og Kordrengene svingede sine Røgelsekar.
Foran Alteret stod den høie Biskop iført sin biskoppelige
Skrud, og Skinnet fra de mange Voxlys paa Alteret brødes i
alle Regnbuens Farver mod de mangefarvede Stene i hans
dyrebare Bispehue. Da Sangen var slut, og alt var blevet
stille i Kirken, tog Biskoppen til Orde, og hans vældige Stemme
fyldte Hvælvet, saa at endog de længst borte staaende kunde
høre ham. Han beskrev i levende Træk den Nød, der i de
svundne Aar havde trykket Almuen og Ridderskabet og Kirken,
og hvorledes den danske Konge havde ført ud af Landet ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
