Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
PAA KOLMORDEN.
539
«Ja, Biskoppen red alene ned til Vadstena ... De øvrige
Herrer drog hver til sin Kant, Hr. David over Norrkøping
op til Sødermanland, vi har faaet Befaling om at træffe ham
i Krokeks Kloster».
«Godt!» tilføiede Hr. Nils, «der haaber ogsaa jeg at være
om en Stund, jeg faar da dér træffe sammen med Hr. David!»
Dermed red Hr. Davids Svend sin Vei, og Hr. Nils
fortsatte med lidt sagtere Fart. Han var nu i det bedste Humør.
Det vakreste Veir, Maanen, der belyste alting fra den skyfrie
Himmel, Sangen, den glade Sindsstemning i Almindelighed
og fremfor alt Haabet om, at det snart skulde lykkes ham
at gjennemføre sin Plan og se Kong Karl igjen i sit Rige —
alt bidrog til at forsøde det nærværende Øieblik.
«Hvad synes De om den høibaarne Arnfrid og den skjønne
Benedit?» spurgte han Kongedatteren.
«Den Visen falder nok i Jomfru Magdalenas Smag», faldt
Ingeborg hurtigt ind, «det kan jeg svare for».
"Et godt Valg gjorde min Svend blandt de mange Viser,
som han kan . . . Men naar jeg ret ser paa Dem, høibaarne
Jomfru, synes det mig, som om min unge Frænke havde
udtalt en forhastet Mening».
«Nei, visselig ikke», ytrede nu Kongedatteren, »jeg tænker
blot paa den Sandhed, som Visen udtaler ...»
«Og hvad Sandhed er vel det?»
«Er De ikke enig med mig deri, at enhver Ungmø sidder
ligesom i et Kloster, hvis Mure ofte maa brydes ned af hendes
Hjertenskjær, hvis han vil vinde hende . . . Tilslut bliver ogsaa
ofte Klostret hendes eneste Tilflugt, hvor hun, skilt fra
Menneskene, kan være ene med sin Smerte og begræde en Verden,
som har forvoldt hendes Sorg.»
«Dristig taler De, høibaarne Jomfru», ytrede dertil Hr.
Nils, «thi man maa ikke bryde hverken Kongens eller Kirkens
Fred . . .»
«Gud bedre . . . saadan er dog Skikken, Hr. Nils!»
«Ja vel, det er, Gud bedre, Skik, men den Dag skal vel
komme engang, da Kongen kan sidde stærk og tryg paa sin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
