Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
570
NIIjB B03S0N STURE.
ogsaa i hans Væsen noget vist Irit og mandigt, der tiltalte
Bøndernes Hjerter. Vel kunde han i sin Hidsighed tillade sig
et og andet, som i Bondens øine var lidt formeget, men
Bonden forstod ham godt. Der var intet hemmeligt og forstukket
alt var gjennemskueligt og grundærligt.
En Dag i Slutningen af Februar, tidlig om
Eftermiddagen, red Biskoppen, fulgt af sin Farbroder og nogle andre
Riddere, over Isen fra Sødermalm hen mod Liderne eller den
nuværende Kongsholm. Netop som han var midt for
Kedje-skær, mødte han en gammel Dalkarl, der kom gaaende med
øxen paa Skulderen, idet han agtede sig sydover. Biskoppen
kjendte ham og stansede sin Hest.
«Guds Fred, gamle Mats!» sagde han, «det ser ud til at
ville gaa godt med os».
«Ja, vel saa», svarede Bonden, «og vinder du Stockholms
By, saa . . .«
«Saa drager vi ned til Danmark og henter Erkebisp
Jøns», faldt Biskoppen livligt ind.
Bonden sagde intet, men strøg sig med Haanden bag
Øret og saa grublende ud, hvorfor Biskoppen tilføiede:
«Eller hvad mener du selv Mats . . .?»
«Hm ... du har det saa travlt med Erkebispen, at du
glemmer, hvorfor vi er dragne herned».
«Og hvorfor?» brølte Biskoppen og trykkede Sporerne i
sin Hest, saa at denne staggede sig.
«Vi vil have vor Konge igjen og blive kvit Danskerne»,
ytrede Bonden ganske rolig. «Og siden kommer vel
Erkebispen igjen ... det er min Mening, og saaledes mener vi
alle».
«Guds Død, gamle Mats, det er for min Frænde, for den
Beskjæmmelse, som er tilføiet Sveriges Rige i hans Person,
det er derfor jeg har grebet Sværd og Skjold ...»
«Og vi for vor Konge», tilføiede Dalkarlen, «og vinder du
dit og vi vort, saa skal vi ikke sørge!»
En mørk Lue tændtes i Biskoppens øie, og han sprængte
henover Sneen, saa at Ridderne havde vanskeligt for at følge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
