Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
-602
NILS BOSSON STORE.
Nils Sture skal blive fri igjen; thi han skal anføre os, han og
ingen anden. Det sagde gamle Biskop Tomans til mig, Gud
være hans Sjæl naadig, og det staar jeg fast ved, at Nils
Sture var den ypperligste Riddersmand i Sveriges Rige og den
bedste til at fuldbyrde Engelbrekts Værk».
Over Eriks Ansigt lagde sig ved disse Ord et Udtryk af
den inderligste Glæde, og hans øine lyste af en fugtig Glans,
da han traadte frem og greb Bergmandens Haand.
«Gud signe Dem, Fader Bengt», sagde han, «for hvad
De har sagt; jeg ved godt, at Deres Ord har Kraft med sig
og vil høres vidt omkring ! disse Bygder.»
»Se saa, Gut!» mumlede Bengt, selv rørt ved Tanken
paa al den Nød, den kjære Ridder led, «se saa, nu drikker
vi af Mors Juleøl, og siden skal vi nok hitte paa et Raad til
at faa vor Nils fri igjen!»
Bergmandens Hustru kom nu ind med Juleøllet, og det
gik Laget rundt i en stor blankskuret Kobberkande. Efterat
nu Gjæsten dermed var hilset velkommen, greb Husfaderen
Kanden og sagde:
«For Kong Karl og Nils Sture!« og da han havde
drukket, rakte han Erik Kanden; denne gjentog hans Ord og drak,
hvorpaa det samme gjentoges af alle de tilstedeværende.
«Et Middel gives, Fader Bengt«, sagde derpaa Erik,
«hvorved vi kan faa Nils Sture fri, og det er . . .«
«Og det er . . .» gjentog Bergmanden, ligesom forundret
over, at den i hans øine unge Svend uanmodet havde et
Raad at give.
«At vi gaar bene Veien til Biskop Kettil», sagde Erik,
«og siger ham rent ud, at saavist som Dalahæren marscherer
ud for at føre Kong Karl tilbage til Riget, saavist kræver den
Nils Sture i Spidsen for sig. Jeg tror ikke, at Biskoppen ved
om sin Frændes lumske Gjerning; faar han den at vide, saa
mener jeg fuldt og fast, at han lige inderligt som nogen anden
af os ønsker, at han skal blive fri, men det turde hænde, at
han ikke sætter Lid til mine Ord, og jeg kan ikke bevise min
Paastaand, ligesaa lidt som nogen anden af de Svende, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
