- Project Runeberg -  Nils Bosson Sture. Historisk fortælling i tre samlinger / 2. Kongekronen /
604

(1897) [MARC] [MARC] Author: Carl Georg Starbäck With: Harald Wieselgren
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

-604

NILS BOSSON STORE.

Ridderens Ord modtages med Taushed. Mændene
nærmede sig hverandre og talte sig imellem, og da dette havde
varet en Stund, stod den gamle, sølvhaarede Fader Bengt
Bjørnsson frem og hilste Ridderen. Alle trængte sig frem for
at høre den erfarne Mands Ord. Da det blev Stille,
begyndte han:

«Det er blevet Skik nu, lige siden de store Herrer i Riget
kom til Indsigt om, hvad vi duer til, vi, som bygger og bor
her i Dalarne, at de drager hidop over Elven, naar Nøden
kommer paa og trykker dem. Saaledes er det ogsaa med
dig, Krister Bengtsson, og din Frænde, Biskop Kettil. Godt
havde det været, om han havde mødt os her, siden han har
stævnet os hid; thi dig kjender vi kun lidet. Og tænker jeg
paa, hvorledes din Morfader, Krister Nilsson, lod de ærlige
Mænd heroppe løbe aisted, skjønt ingen Nød stod paa, saa
har jeg blot liden Lyst til at høre paa dig. Nu er det saa,
ser du, at vi nok finder, at Riget er stedt i Nød og Fare, dog
ikke for din Broders Skyld, men fordi Riget er uden Konge,
saalænge Kong Karl er i Landflygtighed. Og for denne Nød
vil vi drage afsted alle Mand. Thi det siger jeg dig, vi vil
ikke have noget Præstedømme, men et Kongedømme, som det
fra gammel Tid af har været».

Hr. Krister befandt sig i en høist vanskelig Stilling. Thi
paa denne gamle Bergmands Tale kunde han egentlig intet
svare, da det var aldeles imod hans egen og de øvrige Herrers
Hensigt at indkalde Kong Karl, og at sige Nei til det, der var
blevet ytret, det vovede han ikke, thi i Virkeligheden var
Dalkarlene nu deres eneste Støtte. Dette vilde uden Tvivl Biskop
Kettil have gjort og ved sit ligefremme Nei maaske have vundet
mere, end Hr. Krister vandt med sit halve Ja.

«Hvad der for Land og Rige er nyttigt og godt, det vil
vi!» sagde han.

«Da skal du sværge os det!» vedblev den ubevægelige
Gubbe Bengt. «Du skal sværge, at du og Biskoppen og alle,
som rider om her i Dalarne, først af alt skal føre Kong Karl
tilbage til Riget igjen, og dernæst skal du skaffe os den ærlige

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:48:17 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nnbosson/2/0610.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free