- Project Runeberg -  Nils Bosson Sture. Historisk fortælling i tre samlinger / 2. Kongekronen /
611

(1897) [MARC] [MARC] Author: Carl Georg Starbäck With: Harald Wieselgren
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

DEI KRADEN PAPE.

611

bag hverandre, alle fyldte med modige og stridsvante Bønder,
og denne, over hvilken Sten Sture havde faaet Befalningen,
var den mellemste. Biskoppen kastede et utilfreds Blik paa Sten
Sture, da han først fik øie paa ham. Det var ikke ganske
som det sig burde at staa og samtale i alskens Ro saa langt
til Siden for Braaten, naar Fienden kunde komme, hvad Tid
det skulde være. Men da saa Blikket flyttedes fra Ridderen
til Graahaaringen, klarnedes det.

«Du er af den gamle Stamme, Gubbe, jeg ser det paa
dig», sagde han og nikkede venlig til Bengt, «har I, Bergmænd,
lige saa stærke Arme og Strenge paa eders Buer nu som i
Engelbrekts Tid, saa skal vi vise Kong Kristian, hvad den
tykke Præst formaar . . . Thi vi kan vente ham i Dag, stol
paa det . . . han vil trække mig ud af Dalarne efter Haaret,
ha-ha-ha . . . hvad siger du, Gubbe? Skal vi ikke byde
ham at smage paa det Paaskeøl, vi har brygget? Følg mig
Hr. Sten!»

Biskoppen red bort, og Hr. Sten fulgte ham. Han vilde
ikke have noget Svar af Bergmanden, han vilde blot opmuntre
og styrke Modet, her som overalt, hvor han syntes, det
behøvedes. Det var maaske i dette Øieblik ogsaa det bedste;
thi det er neppe tænkeligt, at Fader Bengt havde kunnet tie
angaaende det, som laa ham paa Hjerte, om han rigtig havde
faaet Tid paa sig og kunnet faa frem det første Ord, og
hvilke Følger dette kunde have havt, fik man snart Anledning
til at gjøre sig en Forestilling om, da Underretninger kom,
der bekræftede, hvad man før havde tænkt sig, at Kongen
denne Dag vilde gjøre Alvor af sin Trudsel og med sin Hær
tiltræde Toget nordover.

Gubben Bengt og Erik gik tause henad Stien og var
komne tilbage til det Sted, hvor Erik først havde truffet den
hæderlige Bergmand, og havde netop svinget af til Siden for
at komme ind bag Forhugningen, da de paa Afstand fik høre
en og anden Tone af en dundrende Krigsmusik. Idetsamme
hørte de en Rytter sprænge frem bag dem, og da de vendte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:48:17 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nnbosson/2/0617.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free