Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EN NAT PAA EKOLSUND.
629
i hvert Drikkekar, idet han imens sang en meget yndet Vise,
hvortil den anden Gjøgler nede ved Døren slog Takten med
tvende store Drikkekander.
Saaledes fortsatte han, indtil Flasken var tømt, og
Svendene drak, og deres Ansigter skinnede, som om
Midtsommersolen havde straalet ind i Gildet. En eneste af dem, enten
han nu anede Uraad, eller han af Kammeraternes sløve og
tunge Blikke mærkede den hurtige Virkning af den fortærede
Drik, rørte ikke sit Bæger, men begyndte istedet nøie at betragte
den ene af Gjøglerne. Det var Sigge; jo mere hans øie fik
fare over hans Ansigtstræk, Væxten og Kroppens hele
Holdning, desto mere vognede hos ham Mistanken om, at det var
Falk, han havde foran sig, og saa meget havde det stærke
01 indvirket ogsaa paa ham, at han nu aldeles glemte, han
selv havde ført sin farlige Fiende til Hr. Ove Lauritsson, som
Hr. David kjendte fra gammel Tid af, og som nu enten skulde
sende ham til Danmark eller allerhelst derhen, hvorfra han
aldrig mere kom igjen. Dette skulde Hr. Ove gjøre for
gammelt Venskabs Skyld fra den Tid, da han og Hr. David
sammen med Jost von Bardenvlet havde havt adskillige smaa
Eventyr, der ikke taalte Dagens Lys. Men i samme Øieblik
som nu denne Tanke gik op for ham, hvorpaa der fulgte en
uafviselig Vished om, at noget var i Gjære, der kunde ramme
baade ham og hans Herre, i samme Øieblik indsaa han ogsaa,
at han havde ladet sig narre, og at hvad han end nu vilde
foretage sig, saa var det forsent, og denne Tanke søndersled
ham.
Han reiste sig og raabte over Bordet ned mod Døren:
«Falk, hvad skal dette betyde?»
Men ingen Falk svarede; de to Gjøglere begyndte
tværtimod atter en hvirvlende Ringdans, der fuldbyrdede, hvad
Sovedrikken havde begyndt. Den hele Række af Svende sad
og spilede op øinene, men Skraalet stilnede lidt efter lidt af
paa deres Læber, Bægere og Krus faldt tunge ud af deres
Hænder ned paa Bordet, og snart sank den ene mod den
anden i fuldstændig Bevidstløshed. Da reiste Sigge sig fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
