Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VED ØSTENS BRO.
647
men lidt efter lidt blev de tre Svende fjernede fra sin Herre.
Det var maaske en Følge af deres ubestridelig Overlegenhed
over deres Modstandere, men hovedsagelig fordi de haabede
derved at trække Opmærksomheden hen paa sig og saaledes
lette Muligheden for Hr. Nils af at slaa sig igjennem. Men
det halve Antal sluttede da øieblikkelig Ring omkring Nils,
medens den anden Halvpart gjorde det umuligt for de tre,
trods al deres Tapperhed, at kunne trænge sig frem til ham.
Hans Liv hang i et Haar. Var han i Besiddelse af
Kræfter efter sin lange Fængsling til at holde ud, saa skulde
nok Redning komme, thi i Længden vilde ikke de Klynger af
tre eller fire, der tilsammen havde anfaldt hver al Svendene,
kunne udholde deres heftige Hug, men nødes til at flygte.
Dog, inden dette skede, kunde Sagen allerede være afgjort
med Hr. Nils. Fortvivlelsen greb ved denne Tanke Brodde,
og han fældte med et eneste Hug den nærmeste Rytter, saa
han faldt død af Sadlen.
r Da flagrede den hvide Kappe forbi hans Øine, og mod
den stadig frembrydende Dag glinsede et Sværd i Ryggen
paa den Hob, som omgav Nils Sture. En Stemme, der hørtes
over alle andre og skar igjennem Larmen fra Sværdene og de
skraldende Hug, raabte:
«Usle Ransmænd, hvorledes kan I fordriste Eder til at
bære en ærlig Ridders Farver! . . . Giv Plads, og lad Striden
blive lige!»
Et vældigt Stød kastede en Rytter ud af Sadlen, og over
den faldnes Krop styrtede den grønne Ridder ind i Ringen.
Og nu blev der en anden Leg end hidtil. De to Riddere
stillede sig Ryg mod Ryg, og her og der faldt en Hest overende
og trak sin Rytter med sig.
«Guds Død, jeg skal nok naa dig tilsidst!» hørtes en
hvæsende Stemme ned? paa Marken.
Det var Fangevogteren, der var falden saa heldigt, at han
havde kunnet frigjøre sig fra Lædertøiet og nu kom krybende
fra Siden og slog sine Arme omkring Nils, saa at denne blev
rykket fra sin tapre Stridskammerat.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
