Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
-658
NILS BOSSON STORE.
glinsede saa skjønt i det fjerne, men var den godt pg vel sat
paa Hovedet, saa forsvandt Glansen og blot dens Tyngde føltes.
Og Midlet, hvorved Trylleriet kunde besværges og Kronen blive,
hvad den burde være, et Tegn paa virkelig Magt og Høihed, dette
Middel fandt ikke Kongerne, eller de forstod ikke at finde det.
De tabte ligesom sit Fodfæste og glemte, idet de svævede som
Skyer over alle andre, at de dog ligesom disse hørte hjemme
paa Jorden, og at ogsaa for dem gjaldt Menneskedens
almindelige Lov, Loven om indbyrdes Kjærlighed. De skulde gaa i
Spidsen for sit Folk, Lov styrke og Fred holde, — der skulde
raade den inderligste Forening mellem dem og Folket, — men
de steg saa høit over dette, at de indre forbindende Traade
brast, og saa kom de til at staa ligesom imod Folket — i
Fiendskab istedetfor i Kjærlighed. Saa svævede de bort for
Vinden, ligesom den gulnende Krone fra det Træ, hvis Pryd
den ikke længer er.
I Virkeligheden var Kongekronen nu blot og bart et
tomt Navn. Karl blev atter Konge, — men hvilken Forskjel
mellem nu og den Tid, da han selv midt ud af Rækken af
sit Folk med kraftig Haand arbeidede sig op til denne
Høihed. En anden Magt vandt nu denne Krone og skjænkede
ham den som en Gave. Sveriges Folk var Giveren, og Sveriges
Selvstændighed og Frihed var Folkets Maal.
Men Erkebispestaven? — Den hævedes for en Tid i
Glans og Magt over Sveriges Land, men dens Tid var blot
en kort Overgang til en anden, som viser os vort Fædreland
styret med Lykke og Ære af Mænd, der ikke var Konger eller,
som Geijer siger, af «Konger uden Kongenavne.» Det er
deres Magt, som arbeider sig frem og udaf Erkebispestaven,
og i deres Fodspor tindrer os imøde Lys paa den mørke
Baggrund af endeløse Stridigheder. Dér ligger det første Tegn
til bedre Tider, en Haabets Stjerne, som blinker gjennem
Mørket og Natten.
De vældige Herrer med Bulder og Brag
slaar Riger og Byer omkuld: —
stille bygger dem Bonden og hans Sen,
som saar i den bloddrukne Muld.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
