Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
65
uveiret var over, la alt mit arbeide paa bolig, forskansning o. s. v.
til side og gav mig til at lage istand poser og kasser til særskilt
opbevarelse av krudtet, fordele det i mindre portloner, saa at
hvad der end maatte hænde, ialfald ikke alt skulde ta fyr paa
en gang, og gjemme portionerne saa langt fra hverandre at de
ikke kunde antænde hverandre indbyrdes. Dette fuldforte jeg
paa omtrent fjorten dage, og mit krudt, som tilsammen veide 240
pund, blev saaledes fordelt i ikke mindre end hundre pakker. Fra
det krudtfat som var hlit vaatt fryglet jeg ingen fare og satte det
ind i min nye kjelder, som jeg gjerne kaldte mit kjøkken; men
resten gjemte jeg hist og her i huller mellem klipperne. saaledes
at ingen fugtighet kunde komme til det, og merket mig omhyg
gelig de steder hvor jeg la det ned.
I mellemstunder mellem disse sysler gik jeg i det mindste en
gang liver dag ut med mit gevær, baade for min fornoielse og for
at skyte noget der kunde egne sig til føde, denurst tillike for
saavidt mulig at gjore mig bekjendt med hvad oen frembragte.
Straks den forste gang jeg gik ut, opdaget jeg at der var gjeter
paa oen, hvad der var mig en stor tilfredsstillelse at faa vite;
men det hadde nu ogsaa en slem side, idet de var saa sky og gløgge
og rappe tilbens at det var i høieste grad vanskelig at komme dem
nær. Allikevel gjorde dette mig ikke motlos, men jeg haabet at
det allikevel skulde lykkes mig at skyte en av og til. Det hændte
da ogsaa snart, ti efterat jeg først hadde lært deres tilliolds
sleder litt nærmere at kjende, lurte jeg mig ind paa dem paa
folgende niaate. Jeg la merke til at saa snart de fik oie paa mig
i dalen, mens de seiv var paa høideme, løp de altid avsted i for
skrækkelse, men at de slet ikke tok notis av mig naar de græsset
i dalen, mens jeg var oppe i hoiden. Derav sluttet jeg at deres
blik, paa grund av oinenes stilling var saaledes nedadvendt at de
ikke kunde se gjenstande som var ovenfor dem. Jeg indrettet mig
da siden derefter: jeg gik op paa bakkerne, for at komme oven
for gjeterne. og fik da ofte et heldig sigte. Ved det forste skud
jeg gjorde paa disse dyr. dræpte jeg en lumgjet. som hadde et
litet kid hos sig; det gjorde mig rigtig ondt. Men da den gamle
faldt, blev kiddet staaende stille hos den, til jeg kom hen og tok
op den gamle, og ikke nok dermed, da jeg bar moren bort paa
skuldrene, iulgte kiddet elter mig like til min indhegning. Her
* a J e § gjeten ned, tok kiddet i mine armer og bar det over pæle
verket i haab om at tæmme det. Men det vilde ikke æte, og saa
blev jeg nodt til at slagte og fortære det. Disse to dyr forsynte mig
en længere tid med kjot: ti jeg spiste nu litet og sparte paa mine
forraad, især paa mine beskoiter. saa meget som jég kunde.
Efterat jeg nu hadde faat en fast bopæl, holdt jeg det for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
