Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
159
salighet som mer end opveide al den elendighet som var blit
min lod. „ .
Med denne følelse av tak begav jeg mig hjem til min fæst
ning, og kjendte mig nu meget roligere med hensyn til min stil
lings tryghet end jeg nogensinde for hadde været. Ti åe\ stod nu
klart for mig at hine fæle mennesker ikke var kommet til oen for
at lete efter noget brukbart; maaske sokte de overhodet ingenting,
ventet heller ikke at finde noget her, og hadde ikke trang til at
faa noget herfrå; maaske de endog oftere hadde været oppe i den
skogdækte del av oen uten at finde noget de hadde bruk for. Jeg
-visste jeg hadde været her i næsten atten aar og hadde aldrig før
set noget menneskeligt fotspor, og kunde maaske endnu bli her
atten aar til, likesaa skjult som før, naar jeg bare ikke røbet mig
for dem, og det var der jo ingen nodvendighet for; jeg behøvde
jo kun at holde mig fuldstændig skjult der hvor jeg befandt mig,
indtil jeg opdaget et bedre slags skabninger end menneskeætere
og gav mig tilkjende for dem.
Jeg hadde dog faat en saadan avsky for disse skrækkelige
vilde og for deres umenneskelige skik at opæte hinanden indbyrdes,
at jeg vedblev at være trykket av morke tanker, og næsten to
aar efter denne oplevelse holdt mig indenfor den nærmeste om
kreds om mine vanlige opholdssteder, jeg mener dermed mine tre
aniæg, min fæstning, mit sommerhjem, som jeg ogsaa kaldte min
lovhytte, og min indhegning i skogen. Den sidste betragtet jeg
dog kun som mine gjeters omraade, ti den avsky som jeg i dypet
av mit væsen folte for disse djævelske uslinger, var saa stor at
jeg hadde likesaa megen rædsel for at se dem som for at se
djævelen. Jeg gik derfor i al denne tid heller ikke til min baat,
men foretrak at bygge mig en anden, ti jeg tur de ikke tænke paa
at gjore flere forsok paa at fore den omkring oen til mit bosted, for
ikke at utsætte mig for paa sjoen at træffe sammen med nogen av
disse umennesker, da jeg vel visste hvad skjæbne jeg vilde faa,
om jeg der tilfældigvis skulde falde i deres hænder.
Imidlertid utvisket tiden og den tilfredsstillelse jeg folte ved
ei at behove at frygte for at bli opdaget av hine mennesker, efter
haanden mine übehagelige Meiser ved tanken paa dem, og jeg
levde tilsidst likesaa rolig som for, kun med den forskjel jeg
viste storre forsigtighet og saa mig oftere omkring end før; især
var jeg mere forsigtig med at avfyre min bosse, forat ikke en vild
mand som maaske tilfældigvis var paa oen, skulde hore det, og
det viste sig derfor som en god forsorg at jeg hadde forsynt mig
med en stamme av tamme gjeter, saa at jeg ikke længer behøvde
at gaa paa jagt efter dem i skogene eller at skyte dem; naar jeg
.efter hin tid fik fat paa en, saa var det ved hjælp av snarer og.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
