Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Robinson Crusoe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 152 —
sætte over en ny portion bek. Men vore fiender var saa
skrækslagne over den mottagelse de hadde faat under sit første
angrep at de ikke indlot sig paa et nyt. Nu saa de ogsaa at skibet
laa omtrent ret paa vandet igjen og indsaa formodentlig at de
hadde begaat en feiltagelse; ialfald trak de sig tilbake med
uforrettet sak. Dermed var dette nærmest humoristiske slag avgjort,
og da vi et par dage i forveien hadde forsynt os med en god
del ris, brød og rotter samt seksten svin besluttet vi at reise
videre med det samme, hvorledes det end skulde gaa. Vi var
nemlig paa det rene med at vi ellers maatte være forberedt paa
næste dag at slaas med en skok av fiender, kanske flere end
vore bekgryter kunde raa med. Samme aften begyndte vi derfor
at bringe alle vore saker ombord og næste morgen var vi
seilklare. Vi reiste imidlertid ikke straks, for nu laa vi forankret
et stykke fra land klare til at slaas eller reise vor vei eftersom
det passet os. Dagen efter var vi færdig med alt arbeide
indenbords, og skibet viste sig at være aldeles tæt. Vi hadde tænkt
os ind i Tonkingbugten for at forhøre os om de hollandske skibe
som hadde ligget der, men turde ikke fordi vi en stund i
forveien hadde set flere andre skibe stevne samme vei. Vi satte
isteden kurs mot nordost og var hele tiden likesaa rædde for at
bli set av engelske eller hollandske skibe som disse er rædde for
at bli opdaget av de algierske røverskibe i Middelhavet.
En god stund seilte vi nu stadig mot nordost som om vi
agtet os til Manilla eller Filippinerne; dette gjorde vi for at gaa
klar av de europæiske skibe. Derefter seilte vi ret mot nord
til vi kom til 22 grader 20 minutter nordlig bredde; her støtte
vi paa øen Formosa og forankret et stykke fra land for at skaffe
os nye forsyninger av proviant og vand. Indbyggerne der er
meget forekommende og elskværdige; de skaffet os alt hvad vi
ønsket og viste sig at være paalidelige og retskafne. Dette var
noget vi ikke var vant til fra andre uciviliserte folkeslag og
kom kanske av at kristendommen engang var blit indført der
av en hollandsk, protestantisk missionær. Isaafald er dette endnu
et bevis paa noget som jeg ofte har lagt merke til, nemlig at den
kristne religion altid bidrar til at kultivere befolkningen og
forbedre dens moral der hvor den faar indpas, enten den nu blir
av varig betydning eller ikke.
Fra Formosa seilte vi atter nordover, stadig i samme avstand
fra den kinesiske kyst indtil vi var klar av alle de havne hvor
europæiske skibe pleier at ta ind. Vi var fast bestemt paa at
undgaa at falde i hænderne paa dem for enhver pris, særlig
fordi vi befandt os i egne hvor vi isaafald sikkert vilde være
fortapt. Da vi hadde passert den tredivte breddegrad bestemte
r
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
