Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bjørnstjerne Bjørnson (1832–) - Alene og i anger - Sangen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
474
Han fulgte hvert haab, som jublende steg,
tyngede ei, nåar det faldt.
han
Han staar her just nu, saa mild, men saa bleg;
aar skal lian se, hvad det gjaldt!
om
Sangen.
Sangen har lysning, og derfor den gyder
over dit arbeid forklarelsens skin;
sangen har varme, og derfor den bryder
stivhed og frost, saa det tø’r i dit sind.
Sangen har evighed, derfor den skyder
fortid og fremtid i hob for dit syn,
tænder uendelig attråa og Hyder
bort i et lyshav af længsler og lyn.
Sangen forener, idet den fortoner
mislyd og tvil paa sin straalende gang;
sangen forener, idet den forsoner
kamplystne kræfter i samstemmig trang:
trangen til skjønhed, til daad, til det rene!
Nogle kan gaa paa dens lyslange bro
høiere, høiere, frem til det ene,
som ikke aabnes for andet end tro.
Fortidens længsler i fortidens sange
kaster vemodigt en aftenrød glans;
samtidens længsler i toner vi fange
ind for en eftertids sjælfulde sans.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
