Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Peter Rosenkrantz Johnsen (1857–) - Til Henrik Ibsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
602
Men som du der siddei’ og høster ikvæld
europafolks hyldning til løn,
der bruser omkring dig, som stormdrag om fjeld,
fra snelandets hytter et taksomheds væld,
moder Norge staar stolt hos sin søn.
Der sendes dig tak fra de venner, som sled
ved din side, da først du tog fat;
da frihedsbegeistret du gløded og stred,
skjønt din livssti var stensat og brat.
De hilser dig og, som først sent fik sin tro
paa det ord, du i ungdommen gav;
seiv bagstræverfolk, som du hug med din klo,
og halvhedens pjalt, som du aldrig gav ro,
sender, lønlig, en tak over hav.
Vi mindes idag med løftningens tak
din skjønhed i tale og sang,
og slaget, som rn.mmed, og brodden, som stak,
nåar mod falskhed din harme du slang.
Og saa drager vi frem i erindringen alt:
fra vi hulked ved »Terjes« død,
til vi nød i parkettet hvert slagord, som faldt,
med retlinjet kraft og med spotviddets salt,
saa vi sad mellem frysning og glød.
Men dybest og rigest er takken, du faar
fra folket her oppe i nord
for de slag, du har slaaet, og endnu vel slaar,
for frihed i tænkning og ord.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
