Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
o o
den dræbtes slegtninger begynde krig mod ham og hans slegt og
ikke gi sig, før de havde tat hans liv; thi ellers blev de
æreløse. Dette kalder vi blodhevn. Slige krige kunde vare i aarevis,
til hele den ene slegt var udryddet. — Undertiden blev trætterne
ogsaa afgjort ved holmgang. — Fylkets mægtigste bonde var
øverste dommer og kaldtes herse. Ofte var han ogsaa
fylkes-almuens høvding i krig, og hans værdighed var arvelig.
Ved tingvolden stod fylkets afgudshus, fylkes ho vet. Det
saa ud som en skaale, undtagen, at ved den indre tvervæg stod
gudebilleder. Naar tinget var slut, kom bønderne trækkende
med hester, kjør, sauer eller svin, — ja, kanske en træl, og hersen
ofred dem, for hele folket. Blodet lod han rinde ned i træboller,
og det blev smurt paa vægger og gudebilleder samt skvættet over
folkemængden. En slig blodflek bragte lykke. Offerdyrenes kjød blev
kogt i kjedler over langilden. Saa satte folket sig rundt bordene
og spiste kjødet og drak øl til. Første skaal drak de til ære for
Oden; anden for Kjørd og Frøi til godt aar, rigt fiske og fred;
tredje for Brage, da gjorde de høitidelige løfter; fjerde for døde
slegtninger. — Efter offermaaltidet kappedes man gjerne i idrætter.
Heste- og hanekampe var ogsaa almindelige, eller man samled sig
om en eller anden sagafortæller eller skald.
Jarler oy konyer var oprindelig mægtige odelsbønder
eller bondesønner, som havde været i viking og derpaa, naar
de kom hjem igjen, havde tat sig herredømme i et landskab.
Deres krigerfølge kaldte man hird, og deres værdighed gik i arv;
men fylkes-almuen betalte ikke skat. Indtægter skalfede de sig
ved gaardsbrug og ved viking. Ved giftermaal med rige
konge- eller jarledøtre eller ved krig kunde de bli herrer over
flere fylker.
Hvorledes var de frie mænd klædt? end trælerne? — Hvorledes paatalte
man forbrydelser i vikingetiden? - og hvorledes nu? — Hvilke af de gamle fylker
ved du navn paa, og hvilke bygder oinfatted de? -
Halvdan Svarte.
Halvdan Svarte paa Vestfold hørte til ynglingernes
konge-slegt, som — efter sagnet — var kommet fra Sverige. Han
Baade holmgang : tvekamp, ofte paa en holme, og krig holdt de for
gudsdomme; thi de trodde, at guderne vilde gi seiren, ikke netop altid til
den, som havde ret, men til den, som de undte at vinde. — Ofre: give
guderne gaver, f. eks. dræbe dyr til deres ære, for at faa lykke. Offerpresten
kaldtes gaade. — Hjemme paa sine gaarder ofred man ogsaa til guderne,
enten i et liov eller ved et horg : stenalter paa fri mark eller i en
hellig lund;.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
